Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter exit-rygter: Haaland-agent kommenterer fremtiden

Af Emil Plovgaard
13.06.2024 Kl. 14:48

Agenten for Erling Haaland, Rafaela Pimenta, fortæller, at den norske målmaskine er glad for at være hos Manchester City.

Der har været spekulationer om, at Haaland kunne finde på at forlade Pep Guardiolas mandskab denne sommer.

En frikøbsklausul på 1,5 milliarder kroner har været nævnt som et element i Haaland-aftalen med Manchester City.

City håber, at man kan lokke nordmanden til at skrive under på en ny aftale i løbet af de kommende måneder for at få genforhandlet klausulen.

Pimenta fortæller, at Haaland er fuldt ud fokuseret på aftalen med Manchester City.

På spørgsmålet om, hvorvidt Haaland kan have Manchester City som sin sidste klub, lød svaret som følger:

– Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at Erling Haalands projekt vil vare over tid, over de næste år.

– Det afhænger også af tendenserne i fodboldverdenen. I ethvert tilfælde, så er én ting sikker; Erling Haaland føler sig hjemme hos Manchester City. Han er 1000 procent forpligtet til City-projektet, og han ser allerede frem til en ny sæson med klubben, siger Pimenta til FlashScore.

Som følge af Mino Raiolas dødsfald i 2022, overtog Pimenta superagentens klienter. Nu fortæller hun om det chokerende dødsfald.

– Jeg mener ikke, at transferen er en del af min historie. Den tilhører Erling Haaland. Den tilhører Manchester City. Jeg var der bare som rådgiver. Hvis jeg taler om transferen, nævner jeg noget, der ikke tilhører mig.

– Så jeg kan give dig mit perspektiv, min oplevelse, og hvad der berørte mig. For eksempel, da vi skulle have handlen igennem, var det en meget svær tid for mig. Meget kompliceret, fordi Mino ikke var der. Alle transfers, jeg har lavet i mit liv, har været sammen med Mino.

– Det, som jeg skal til at fortælle dig, er sørgeligt. For fra mit synspunkt var Haaland-handlen bittersød. Og hvorfor det? Fordi Mino ikke var der.

– Jeg ville have elsket at være der sammen med ham, da handlen blev en realitet, og især ved Haalands første kamp. Den kamp var et glædens øjeblik for os alle. Men personligt havde jeg tårer i øjnene, fordi jeg tænkte på Mino, siger Pimenta videre.

En spanier er desuden tæt på at forlade Manchester City.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce