Annonce
Annonce

Kom fra en fattig indvandrerfamilie med 14 søskende og tørre tæsk

Alle tiders Lillebror

Født på denne dag i 1899.

Henry Hansen (egentlig Axel Bjergne Henry Hansson) var Carl Skomar’ Hansens lillebror og derfor gik han i folkemunde altid under kælenavnet ”Lillebror”.  

I B.1903 spillede man på simple og kollektive dyder. Der krævedes hårdt arbejde af alle spillere. Henry Lillebror Hansen var derfor – i modsætning til mange andre wings der spillede det gamle 2-back system – bevægelig og arbejdsom. Desuden var han en hurtig og dygtig dribler, der specialiserede sig i præcise indlæg.

03’ernes offensive devise var typisk; ”ud på fløjen. Lillebror (eller Ernst Nilsson i venstre side) til baglinjen. Indover med svesken”. I 1920 da B.1903 vandt sit første mesterskab var Lillebror netop ved at få sit gennembrud. Danmarksmesterskabet var en imponerende triumf, idet B.1903 endnu var en undselig Fælledklub, hvor bestyrelsen igennem mange år møjsommeligt sparede sammen til anskaffelsen af eget baneanlæg. I små kår havde man opbygget et stærkt fællesskab. En klubkultur der på banen havde en fin foregangsmand i arbejdsbien Erhard ”Bessefar” Jensen, der var anfører i en årrække.

I Lillebror og store Ernst Nilsson havde 03’erne de to mest talentfulde wings i Danmark. Hvor forskellige de to end var som fodboldspillere, i stil såvel som i fysisk statur, så havde de dog det energiske og pågående udtryk til fælles. Sjovt nok havde de begge svenske forældre. Måske stammede deres ukuelighed derfra?

 

Henry Hansen.

Hård og fattig opvækst

Det var i alt fald nødvendigt med en hel del fightervilje at kæmpe sig igennem en barndom med 14 søskende i skomager Anders Hansson og hustruens Emma Jönssons lejlighed på Nøjsomhedsvej på Østerbro. 

Faren havde selv været ud af en børneflok på 12 i en lille skånsk by nær Malmö. Tiden omkring 1900 var hård og fattig for den svenske almue og mange udvandrede til Amerika – og Danmark. Således også Henry Lillebrors og Carl Skomagers forældre. Henry var altså fra lille af ikke uvant med at slås for tilværelsen. En egenskab der passede som fod i hose til B.1903. 

Sideløbende med fodboldspillet formåede Lillebror at få sig en god uddannelse som guld- og sølvsmed og et attraktivt job som førstemand hos sølvsmed Moe og siden Heimbürgers på Købmagergade. Det var ikke dårligt klaret af skomager Hanssons barn nr. 6 af 15.  

Første hjemmebanenederlag i historien

I 1922 var Henry Hansen klar til sin landsholdsdebut. Kampen blev desværre en trist og historisk begivenhed. Trist fordi kampen endte med et klart dansk nederlag. Historisk fordi det var første gang nogensinde at Danmark tabte en landskamp på hjemmebane.

Modstanderen var Tjekkoslovakiet og danskerne stillede egentlig med et spændende hold. De to unge tekniske supertalenter Fritz Tarp og Valdemar Laursen var med, og de duelstærke forsvarere Steen Steensen Blicher fra KB og Poul ”Pølse” Jensen fra B. 93 udgjorde en lovende defensiv foran Poul ”Mester” Graae i målet. Rutinerede Christian Grøthan var også med, ligesom Michael Rohde og målmaskinen Poul Tist Nielsen.

Danmark havde aldrig mødt tjekkerne før. Bøhmen trak sig fra deltagelse ved OL i 1912 i Stockholm grundet uoverensstemmelser med de formelle østrigske magthavere. I 1920 var tjekkerne til gengæld med ved OL i Antwerpen som nyslået selvstændig nation. De viste stor styrke i turneringen, i modsætning til forhåndsfavoritterne Danmark, der røg ud i 1. runde. Tjekkerne gik helt til finalen hvor de dog blev slået af Belgien i en fuldkommen skandaløs forestilling.

Efter flere dybt problematiske dommerkendelser valgte hele det tjekkiske hold at udvandre. Publikum gik helt amok og invaderede banen og trampede på det tjekkiske flag. Efterfølgende blev Tjekkoslovakiet faktisk helt diskvalificeret på grund af usportslig optræden.

DBU trak landsholdet fra internationale turneringer

Landskampen i juni 1922 viste desværre med al tydelighed, at dansk elitefodbold ikke mere tilhørte den europæiske top. Tjekkerne var simpelthen bedst på alle parametre og sejrede 3-0 i Idrætsparken foran 20000 meget skuffede tilskuere. Der var da også en vis dommedagsstemning i pressen bagefter. Indtrykket var at dette nederlag var lige så slemt som 0-4-nederlaget til Sverige i 1916, og den ydmygende OL-exit to år tidligere mod Spanien. Det gjorde ondt at miste den status som ubesejret som landsholdet havde hævdet siden 1910. 

Desværre bekræftede nederlaget DBU i, at man gjorde ret i at udeblive fra fremtidige internationale turneringssammenhænge. Danmark havde ikke noget at gøre dér, når landsholdet ikke kunne præstere bedre.  

Selv om det unægtelig var en trist start på Henry Lillebrors landsholdskarriere, så stod det alligevel klart at han var landets bedste højre wing. De næste 11 år sad Hansen stensikkert på pladsen, og han var næsten 35 år gammel, da han endelig takkede af i 1934 (med en sejr over Polen).

I skyggen af storebror?

Trods hans kælenavn, så stod han ikke i skyggen af storebroren Carl Skomar’ i samtiden. Henry stod – med 38 landskampe og 10 mål mellem 1922 og 1934 – knivskarpt i fodboldfolkets bevidsthed, mens Carl jo kun nåede 7 landskampe. Alligevel er det storebroren som har indskrevet sig tydeligst i historien, som den første udlandsprofessionelle og de mange år som et højt skattet træner. Lillebror røg hurtigere ud i glemslen. I dag findes der end ikke en dansk Wikipedia side om ham. 

En del af forklaringen på dette må være at Henry Hansen døde tidligt og ikke – som broren – havde en tilknytning til dansk fodbold efter den aktive karriere. 

Døde alt for tidligt

Henry døde nemlig allerede i 1952 som kun 51-årig. Aftenbladet skrev i hans nekrolog: ”Alt, alt for tidligt døde ”Lillebror” Henry Hansen nåede at spille 38 landskampe i fodbold for Danmark. Han var en af de spillere, der skabte 1903’s position i dansk fodbold. Måske har der aldrig i dansk fodbold været en bedre højre wing end ham. Han spillede på hurtighed og behændighed og intelligens. Den intelligens, der bragte ham en smuk karriere i livet. Ved sin død i går, kun 51 år gammel, var han leder af Heimbürgers store guldsmedeforretning på Købmagergade. Han fik sin position i livet, fordi man kunne have tillid til ham.

Han kunne have fået de største tillidshverv indenfor dansk idræt, B.1903 havde bud efter ham til sin ledelse, Dansk Boldspil Unions udtagelseskomité havde også gerne gjort brug af hans dygtighed. Men Henry Hansen fandt, at han helt burde hellige sig sit daglige arbejde”.

Givetvis en af de bedste

På de ganske få citerede linjer skinner den folkelige kærlighed til den lille snurrige wing igennem. Man havde ”tillid” til ham. Med god grund. Lillebror gav sig altid helhjertet når han var i kamp for sit land. På det tidspunkt hvor nekrologen blev skrevet, havde Danmark en kanon højre wing i Johannes Pløger. Men Henry Hansen huskes som den ”måske bedste”. 

I min bog ”Dansk fodbolds 110 bedste” rangerede jeg ham som den 6. bedste højre wing/midtbane i historien.

Annonce