Efter chokerende udvisning: Manchester United appellerer rødt kort
Der var lagt op til en tæt kamp på Old Trafford, men opgøret mellem Manchester United og Leeds udviklede sig til et sandt drama.
Gæsterne sikrede sig en bemærkelsesværdig 2-1-sejr – deres første ude mod rivalen i 45 år – men fokus samlede sig om en kontroversiel udvisning.
Midt i anden halvleg trak Lisandro Martínez sin modstander Dominic Calvert-Lewin i håret. Angriberen reagerede straks og gjorde dommeren opmærksom på episoden.
Efterfølgende forklarede han, at han blot viderebragte sin oplevelse. Læs mere her.
Dommer Paul Tierney uddelte rødt kort, og VAR bakkede beslutningen op som voldelig adfærd.
Det udløste stor utilfredshed hos United-manager Michael Carrick, der efter kampen kaldte kendelsen voldsom.
Kampen bød også på sportslige højdepunkter. Noah Okafor blev matchvinder med to mål, mens Casemiro reducerede.
Manchester United vil have kendelsen annulleret
United er langt fra tilfredse med udvisningen, da Martínez ellers risikerer tre spilledages karantæne i et afgørende program. Forsvarsspilleren kan misse kampene mod Chelsea, Brentford og Liverpool.
Derfor vil De Røde Djævle nu appellere det røde kort til argentineren. Det skriver The Mirror således.
Der var to danske klubber, der repræsenterede Danmark i Europa i denne sæson. Nu er det kommet frem, hvor meget F.C. København og FC Midtjylland har tjent efter deres respektive europæiske kampagner.
Sensationelt VM-smuthul for Danmark? Nu reagerer DBU



















