United tog vigtigt stik mod Chelsea: Han får heftig kritik
Chelsea prøvede og prøvede mod Manchester United, men Premier League-forestillingen på Stamford Bridge endte alligevel med en sejr til gæsterne.
En scoring fra Matheus Cunha var nok til at give Michael Carricks tropper en 1-0-sejr i topstriden, hvor De Røde Djævle nu har konsolideret sig markant på tredjepladsen.
Nederlaget, der er det fjerde i træk, betyder nu, at The Blues har ryggen mod muren i jagten på en top fem-placering i den bedste engelske række, der vil give adgang til Champions League i næste sæson.
Der er således fire point op til Liverpool, som har en kamp i hånden senere i dag, når det klassiske Merseyside-derby finder sted på havnen i Beatles-byen.
Læs også: Liverpool henter Hugo Ekitiké-afløser
Hård kritik til en spiller
Football London var generelt ude med riven efter flere spillere fra værterne, hvor Liam Delap blandt andre får karakteren 4 ud af 10.
– Han kom ind i stedet for den skadede Joao Pedro. Endnu en gang lykkedes det slet ikke for Delap at komme ind i kampen. Nej, han fik ikke de rigtige afleveringer, men han er nødt til at forsøge at komme ind i kampene på en eller anden måde, lyder det således.
Næste modstander for Liam Rosenior og Chelsea er på Broen mod Brighton om to dage.
Nu er det kommet frem, at hele 10 profiler misser FCK’s Superliga-kamp i aften. Læs mere.
Tre bud på en afløser for Kasper Hjulmand i Leverkusen



















