Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dommerchef Collina har en plan: Sådan kommer vi tidsudtræk til livs

Af Morten Bruun Jørgensen
10.03.2023 Kl. 11:40
Pierluigi Collina har en plan for, hvordan spillerne vil stoppe med at trække tiden.

Mængden af effektiv spilletid i fodboldkampe skal øges.

Det er IFAB, der laver reglerne i fodboldverdenen, der har annonceret en plan for, hvordan det kommer til at ske, og her spiller den tidligere topdommer Pierluigi Collina en nøglerolle.

Italieneren er nu den internationale dommerchef, og han forklarer nu, hvordan man kan komme tidsudtræk til livs.

– Vi har set, at implementeringen af VAR har reduceret spillernes forsøg på at filme. Hvor mange kort gives nu for film? Meget få, fordi spillerne ved, at det er meningsløst at forsøge.

– Jeg er overbevist om, at tidsudtræk vil blive reduceret, når spillerne ved, at det er meningsløst at trække tiden, fordi den vil blive kompenseret, siger Collina ifølge BBC.

LÆS OGSÅ: Umulig mission? Real Madrid vil købe Haaland til sommer

LÆS OGSÅ: 168 millioner: Engelsk stortalent på vej til Premier League?

Planen er, at der skal lægges flere minutter til, når spillerne trækker tiden i forbindelse med udskiftninger, skader, straffespark, røde kort, VAR og målfejringer.

I sidste ende er det altså håbet, at man ved at lægge flere minutter til kan forhindre, at spillerne i første omgang trækker tiden.

Under VM-slutrunden sidste år var der en del eksempler på, at der blev lagt rigtig meget tid til i kampene i et forsøg på at få flere effektive spilleminutter.

I Premier League spilles der ifølge BBC blot 54 minutter og 49 sekunder effektiv fodbold, mens tallet i Champions League er højere med 58 minutter og syv sekunder.

LÆS OGSÅ: Liverpool forlænger samarbejde med fire år

Annonce