Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Umulig mission? Real Madrid vil købe Haaland til sommer

Af Morten Bruun Jørgensen
10.03.2023 Kl. 10:20
Real Madrid er angiveligt i gang med at indlede en særdeles vanskelig mission.

Gennem de seneste år har Real Madrid på en meget succesfuld måde gennemført et generationsskifte på midtbanen, og nu vil klubben forsøge at gøre det samme på angriberpositionen.

For ifølge The Independent vil den spanske kongeklub forsøge at teste Manchester Citys viljestyrke ved at byde på Erling Haaland i sommerens transfervindue.

LÆS OGSÅ: Chelsea-fans sender kraftig advarsel til Boehly

Nordmanden var egentlig ikke øverst på Real Madrids ønskeliste, men fordi Kylian Mbappé valgte at blive i Paris Saint-Germain sidste sommer, er der efter sigende så dårlig stemning mellem Mbappé og Real Madrid-præsident Florentino Perez, at der nu bliver kigget mod Manchester.

Selvom Haaland har gang i en fantastisk første sæson i Manchester City og formentlig også er ret glad for at være i klubben, er der gentagende gange blevet spekuleret i, at stjerneangriberen ikke er en spiller, som vil blive i den samme klub i længere tid af gangen.

LÆS OGSÅ: 168 millioner: Engelsk stortalent på vej til Premier League?

Nu har Premier League samtidig startet en omfattende undersøgelse mod Manchester City, der kan få fatale konsekvenser for klubben, og det kan spille ind for Haaland.

Det er dog stadig svært ikke at tænke, at det er en umulig mission for Real Madrid at få lokket Haaland væk fra Manchester City allerede til sommer.

Ikke desto mindre er det altså, hvad The Independent skriver, at Real Madrid har tænkt sig at forsøge i de kommende måneder.

Annonce