Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

168 millioner: Engelsk stortalent på vej til Premier League?

Af Morten Bruun Jørgensen
10.03.2023 Kl. 09:34
Premier League-klub melder sig nu igen ind i kampen om det engelske stortalent.

Alex Scott er et navn, som måske ikke er så kendt i Premier League-sammenhænge endnu, men det kan det snart blive, for den 19-årige midtbanespiller er i søgelyset hos flere klubber i den bedste række.

Således siges både Tottenham og West Ham at være interesseret i Bristol City-spilleren, men især Wolverhampton viser konkret interesse.

Ifølge The Telegraph er Wolves klar til at smide 168 millioner kroner efter 19-årige Scott, som har imponeret stort hos Championship-klubben i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Fodboldforbund vil donere otte millioner af Chelseas penge til Ukraine

Tilbage i januar var Wolves også ude efter Scott, men der krævede Bristol City 210 millioner kroner for ham, og det fik Premier League-klubben til at trække sig, men frem mod sommerens transfervindue vil de nu prøve igen.

Scott kan meget vel være udset til at skulle løfte arven efter Ruben Neves og Joao Moutinho, der begge kan forlade Wolves til sommer, hvor sidstnævnte har kontraktudløb, mens Neves vil have et år tilbage af sin aftale.

Annonce