
"Det er helt forfærdeligt" – Højlunds opførsel efter Portugal-kampen trækker overskrifter i lejren
Få rygter, transfers og breaking news direkte i dit Google-feed.
👉 Klik her og følg PLBOLD på Google nu
Rasmus Højlund er brandvarm for det danske landshold, og efter to scoringer i 4-1-sejren over Portugal er der næppe nogen tvivl om, at den danske angriber har selvtilliden helt i top.
Det har holdkammeraterne tilsyneladende også bemærket.
I hvert fald har Alexander Bah allerede fået nok af at høre om Højlunds to scoringer. Det afslørede han med et stort smil, da han blev interviewet af TV 2 Sport efter den danske triumf.
– På den ene side er det jo helt fantastisk, men vi skal også omgås med ham de næste par dage, og det er jo helt forfærdeligt. Han laver ikke andet end at snakke om de skide mål nu.
Bah havde derfor også en klar besked om den kommende flyvetur.
– Jeg skal ikke sidde ved siden af ham i flyet, lad mig sige det sådan, fortæller han med et grin til TV 2 Sport.
Selvom Alexander Bah tilsyneladende allerede er ved at være træt af angriberens målfejring, var der også masser af ros til overs for den danske landsholdsprofil.
Han kaldte nemlig Højlund for ‘verdensklasse’.
Højlund er brandvarm for Danmark
Det er heller ikke uden grund, at Rasmus Højlund har så meget at glæde sig over.
Angriberen har været i fremragende målform i den aktuelle Nations League-periode, hvor han nu har scoret fem mål i de første fem kampe.
To af dem kom altså mod Portugal, hvor Danmark leverede en imponerende 4-1-sejr på udebane.
Nu venter Norge i Parken, hvor danskerne kan sikre andenpladsen i gruppen.
Et enkelt point er nok for Brian Riemers mandskab, der dermed har en vigtig opgave foran sig tirsdag aften.
LÆS OGSÅ: Skadeschok før Norge-brag: Nu bryder Riemer tavsheden om Joachim Andersen



















