
DBU og TV 2 laver nyt tiltag inden Danmarks landskampe
Forud for de kommende fire kampe i Nations League er DBU og TV 2 gået sammen i et forsøg på at skabe en god stemning omkring det danske landshold.
På sin hjemmeside skriver DBU således, at der vil være et nyt tiltag inden de kommende landskampe.
24. september: Norge – Danmark
27. september: Danmark – Wales
1. oktober: Danmark – Portugal
4. oktober: Wales – Danmark
Stor glæde: Cristiano Ronaldo kommer til Danmark
DBU og TV 2 er således gået sammen om at arrangere en stor fanzone i Fællesparken i København, hvor alle fire kampe vises gratis på storskærm.
– Vi er rigtig glade for, at vi sammen med TV 2 kan give de danske fans mulighed for at samles om Herrelandsholdets kampe i Fælledparken.
– Fodbold og landshold kan noget helt særligt, når det handler om at samle mennesker, og vi glæder os til at se Fælledparken fyldt med rød-hvide fans under de kommende Nations League-kampe, siger DBU-direktør Erik Brøgger Rasmussen.
Her er favoritterne til at erstatte Michael Carrick i Manchester United
DBU oplyser desuden, at der vil være forskellige aktiviteter i fanzonen i forbindelse med kampene, hvor der også vil være mulighed for at købe mad og drikke.



















