
Kylian Mbappé trækker store overskrifter efter stor nedtur
Det var en kamp lige til glemmebogen for Kylian Mbappé, da Atlético Madrid og Real Madrid søndag eftermiddag tørnede sammen i La Liga.
De to rivaler indledte en intenst spillet kamp med meget få chancer i første halvleg, hvor der ikke var meget at berette om.
Trænerne røg i totterne på hinanden til derby
Efter pausen skete der dog ting og sager, da hollandske Dean Huijsen med en fortid i Premier League fik direkte rødt kort efter 50 minutter.
Umiddelbart efter scorede Alex Grimaldo til 1-0 på straffespark for Atlético Madrid, og seks minutter senere scorede Jonathan David til 2-0.
Først et minut før tid fik Antonio Rüdiger reduceret for José Mourinhos tropper, hvor Kylian Mbappé slet ikke fik vist sig frem som en af verdens bedste fodboldspillere.
Her er favoritterne til at erstatte Michael Carrick i Manchester United
Den franske superstjerne havde ikke en eneste afslutning inden for rammen, mens han heller ikke skabte chancer eller havde afleveringer, der førte til en chance.
Det viser en statistik som StatMuse FC har delt, og det er allerede blevet delt vidt og bredt på de sociale medier.



















