Dårligt nyt om Mbeumo for United
Manchester United vil rigtig gerne have fingrene i Bryan Mbeumo, men offensivspilleren vil ikke tilgængelig i alle kampe.
Gennem de seneste sæsoner i Brentford har han stort set stået til rådighed hver eneste gang for Thomas Frank.
Evnen til at holde sig skadesfri er vigtig i fodboldens verden, og Manchester United kender det med Bruno Fernandes, som altid er klar til at spille.
Men der er også andre faktorer, der kan spille ind, og det kan blive tilfældet i den kommende sæson for Bryan Mbeumo.
For i løbet af 2025/26-sæsonen skal der nemlig spilles Africa Cup of Nations, og det er en turnering, som Bryan Mbeumo formentlig skal afsted til sammen med Cameroun.
Turneringen indledes den 21. december, og finalen spilles den 18. januar i Marokko. Cameroun er havnet i gruppe F med Elfenbenskysten, Gabon og Mozambique.
Det er en gruppe, som Cameroun bør avancere fra, og dermed vil Bryan Mbeumo som minimum misse fire Premier League-kampe.
Hvis Cameroun går hele vejen til finalen, vil det potentielt være seks ligakampe, som han ikke kommer til at være en del af.
Det drejer sig om kampe mod Aston Villa, Newcastle, Wolverhampton, Leeds, Burnley og Manchester City. Derudover kan han også misse en FA Cup-kamp.
Manchester United kan desuden også se frem til at skulle undvære både André Onana, Noussair Mazraoui og Amad Diallo i den periode.
Først skal klubben dog få købet af Bryan Mbeumo i hus. Det bliver der stadig arbejdet på i øjeblikket, skriver lokalmediet Manchester Evening News.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.