
Dario Osorio bryder tavsheden efter rekordskifte til Premier League
Dario Osorio har spillet sin sidste kamp for FC Midtjylland, der har solgt den chilenske guldfugl rekorddyrt til Crystal Palace.
The Eagles lejer i første omgang kantspilleren for resten af sæsonen, hvor de betaler godt og vel 15 millioner kroner. Det handler i bund og grund om, at tage forbehold for de strikse Financiel Fair Play-regler.
Derefter er London-klubben forpligtet til at købe Osorio for 210 millioner kroner via en købsobligation. Med opnåelige bonusser kan handlen stige til hele 240 millioner kroner, hvorfor den hårdt-sparkende spiller bliver et rekordsalg, som overgår Caleb Yirinkyes transfer til Coventry denne sommer.
På tre år har den nu 22-årige offensivspiller opnået 121 kampe i ulve-trikoten, hvor det er blevet til 25 mål og 18 målgivende afleveringer.
Undervejs har opmærksomheden for Dario Osorio været så markant, at en chilensk TV-station købte rettighederne til at vise FCM-kampene. Det siger ikke så lidt om profilen, der også er en del af landsholdet i det fodboldgale hjemland.
Enzo Fernández sender stikpille til Chelsea efter rekordskifte til Manchester City
Dario Osorio sætter ord på klubskifte
Nu forholder den nye Premier League-spiller sig til den store transfer, som han har ventet på i længere tid.
– Jeg er meget begejstret for at være her. Det har været en drøm, siden jeg var barn, at spille i Premier League.
– Jeg kan ikke vente med at komme ud og spille, lyder det kortfattet fra Dario Osorio til klubbens hjemmeside.
FCM har ligeledes solgt Valdemar Byskov til AZ Alkmaar, Aral Simsir til Trabzonspor og Han-beom Lee til Club Brügge. Disse handler løber samlet op over 400 millioner kroner, der stryger i kassen i den midtjyske købmandsbutik.
Andetsteds er det kommet frem, at FCM bekræfter endnu en ny transfer på Deadline Day. Læs mere.
Carragher revser Liverpool efter sløjt transfervindue: “Jeg er skuffet”
















