Annonce
Annonce

Carragher revser Liverpool efter sløj Deadline Day: "Jeg er skuffet"

02.09.2026 Kl. 10:13

Liverpool har hentet flere nye stjerner på transfermarkedet denne sommer, men de mange nye navne har ikke overbevist Jamie Carragher om, at Andoni Iraolas mandskab står stærkere på alle områder.

Ifølge den tidligere Liverpool-stopper er der fortsat markante huller i truppen – især offensivt, men også på back-positionerne og på midtbanen.

– Jeg synes, det (transfervinduet denne sommer, red.) har været okay. Det vigtigste var at forbedre sig ude på kanterne, hvor de har hentet to kantspillere, siger Carragher til Sky Sports.

Han fremhæver Bradley Barcola som den største offensive tilgang, men peger samtidig på et problem, der kan blive svært at overse.

Brøndby slår til på Deadline Day – køber ny stjerne

Liverpool har ikke forstærket sig godt nok

– Den helt store stjerne er Barcola, men han erstatter ikke Mo Salah, der spillede på den modsatte fløj. Liverpool har ikke en rigtig højrekant. Vi har ingen venstrebenet spiller på højre side. Altså, som Mo Salah.

Carragher er derfor langt fra begejstret.

Jeg er skuffet. Jeg er ikke helt sikker på, hvad vi skal gøre på højre fløj lige nu. Det ligner ikke en balanceret trup.

The Reds bød på både Ismaila Sarr og Yankuba Minteh, men der kom ikke et transfergennembrud.

Liverpool har blandt andre hentet Barcola, Jeremy Jacquet, Victor Munoz og Ronald Araujo denne sommer. Sidstnævnte er hentet i FC Barcelona på en lejekontrakt, hvor en købsoption indgår.

Andetsteds er det kommet frem, at Manchester United sender en spiller til Arsenal. Læs mere.

Enzo Fernández sender stikpille til Chelsea efter rekordskifte til Manchester City

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce