Christian Eriksen skriver historie
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Christian Eriksen har nu skrevet sig ind i en eksklusiv klub af danske spillere i Premier League.
Søndag eftermiddag fik han nemlig sin kamp nummer 300 i Premier League, da han blev skiftet ind i Manchester Uniteds hjemmekamp mod Crystal Palace.
Tidligere er det kun de to målmænd, Thomas Sørensen og Peter Schmeichel, som har opnået 300 kampe i Premier League.
Thomas Sørensen har rekorden med 364 kampe, mens Peter Schmeichel nåede op på 310 kampe.
Nu kan Christian Eriksen se frem til at kunne overhale Peter Schmeichel. Det er ikke umuligt at nå inden slutningen på denne sæson.
Det er muligvis også her, at det skal ske, for til sommer udløber hans kontrakt med Manchester United. Lige nu tyder alt på, at han kommer til at forlade klubben på en fri transfer.
Han har spillet størstedelen af sine kampe i Premier League for Tottenham, hvor han i en række sæsoner havde kolossal succes og var en stor profil på holdet.
Også hos Brentford har han opnået Premier League-kampe, mens han siden sommeren 2022 har været at finde i Manchester United.
Læs også: Rasmus Højlund sender besked til ny United-dansker
Her har han i perioder været fast mand, mens han dog nu er reduceret til at være reserve.