Chido Obi-Martin er tabt for Arsenal
For nylig har der været megen spekulation angående den danske guldfugl Chido Obi-Martin.
Nu er der imidlertid nyt i sagen.
Læs også: BREAKING: Højbjerg tæt på ny klub
Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano synes han nemlig tabt for Arsenal.
Det skriver han i sit nyhedsbrev.
På det sociale medie X, skriver Romano desuden følgende:
– Manchester United ønsker at lukke Chido Obi-Martin-handlen hurtigt, og man presser på for at lukket den så hurtigt som muligt.
– Jeg kan forstå, at Chido træffer sin endelige beslutning inden for de næste timer/dage, efter at have besøgt adskillige klubber i Storbritannien og Tyskland. Det ventes at være forestående, skriver transferjournalisten.
Tidligere har det lydt, at Bayern München også er interesseret i at hente den danske angriber denne sommer.
Grundet reglerne i England må spillere under 17 år ikke underskrive en professionel kontrakt, men det må de blandt andet i Tyskland.
Obi-Martin blev i den forgangne sæson udtaget til Arsenals trup til Champions League-klubben mod Sevilla, og på ungdomsniveau har danskeren flere gange bjergtaget mange med sine præstationer.
Foruden United, viser Newcastle, Tottenham og Chelsea også interesse for det unge danske stjernefrø.
Obi-Martin har flere gange stjålet overskrifter for sine præstationer på Arsenals ungdomshold, hvor han blandt andet scorede vanvittige 10 gange i en kamp mod Liverpools U16-mandskab.
Derudover scorede danskeren syv mål på Arsenals U18-hold, som i den forgangne sæson nedlagde Norwich med 9-0.
Opdateres…