
Chelsea tæt på stort salg til Saudi Arabien
Selvom det ikke er de allerstørste stjerner, som klubberne i Saudi Arabien går efter lige nu, bliver der stadig kigget mod Premier League.
Det forlyder lige nu, at Tijjani Reijnders er tæt på at skifte Manchester City ud med et ophold i Saudi Arabien, og hollænderen er ikke den eneste Premier League-spiller, som meldes på vej dertil.
Det samme gør sig nu gældende for Chelsea-spilleren Pedro Neto.
Stor transfer nærmer sig
Ifølge journalisten Sacha Tavolieri er der nemlig allerede enighed mellem den portugisiske landsholdsspiller og Al-Hilal.
Hemmelig Bezos-aftale chokerer: Kan ændre alt i Liverpool
Samtidig menes Chelsea at være åben for at sælge kantspilleren, som man gerne vil have omtrent 450 millioner kroner for at slippe.
Al-Hilal siges at være selvsikre på, at det kan lykkes at nå til enighed med Chelsea, og der er allerede forhandlinger i gang mellem klubberne.
Neto-exit er naturligt
Det er to år siden, at den hurtige portugiser skiftede til Chelsea fra Wolverhampton for omtrent 450 millioner kroner.
Han har sidenhen spillet 103 kampe for klubben med 19 mål og 19 assists til følge, men han er nu røget længere ned i køen til spilletid med indkøbet af Morgan Rogers.
Derfor virker det også naturligt for Chelsea at sælge ham igen – særligt når klubben har udsigt til ikke at tabe penge på ham.



















