
Chelsea sælger kæmpe flop i rekordhandel
Der er gang i svingdøren hos Chelsea, som nu er ved at score kassen på en af de spillere, som bestemt ikke slog til i klubben.
Sidste sommer blev Liam Delap købt fri af kontrakten med Ipswich efter klubbens nedrykning. Dengang kostede den unge angriber omkring 262 millioner kroner.
Han kom til Chelsea efter en sæson, hvor han havde imponeret i Premier League, men hos The Blues skulle han ikke være førstevalg.
Kasper Høgh med i historisk Champions League-kollaps
Den plads havde João Pedro sat sig tungt på, og Liam Delap kunne slet ikke slå til, når han fik chancen, og det gjorde han regelmæssigt.
I alt blev det til 47 kampe for London-klubben i sin første sæson, men han betalte kun tilbage med tre scoringer for storklubben.
Rekordhandel på vej
Derfor var det også skrevet i stjernerne, at han skulle sælges denne sommer, og nu er det meget tæt på at ske.
For ifølge The Athletic, The Telegraph og en række andre medier er der blevet aftalt en pris mellem Chelsea og Nottingham Forest for englænderen.
Han kan potentielt komme til at koste 437 millioner kroner, hvilket vil være en ny transferrekord for Nottingham Forest.
Dermed scorer Chelsea også en solid profit på en spiller, der endte som et kæmpe flop i klubben.


















