Annonce
Annonce

Carrick afslører ambitiøst mål og fremhæver samtidig stor udfordring

14.08.2026 Kl. 08:27

Michael Carrick lægger ikke skjul på, hvad Manchester United drømmer om at opnå i den kommende sæson, men det kræver flere nye spillere. 

Indtil videre har både Ipswich og Coventry brugt flere penge på nye spillere denne sommer end Manchester United. 

Bud på 972 millioner afgivet på Victor Osimhen

Med mindre end tre uger tilbage af transfervinduet lægger han nu også pres på klubbens sportslige ledelse om at købe nye spillere. 

For i den engelske storklub er der mulighed for at kæmpe med om mesterskabet, og det er det ambitiøse mål forud for sæsonen, siger den engelske cheftræner samtidig også. 

– Vi har uden tvivl potentialet til at opnå noget meget specielt. Det løber jeg ikke fra, og vi skal sigte efter at gøre det. Det er bestemt noget, som vi prøver at opnå. Det er den slags klub, vi er, siger Carrick ifølge The Telegraph. 

– Vi vil altid gerne styrke os på alle områder. Så det afhænger af, hvad der kan gøre os bedre. Vi ønsker at blive bedre, og vi skal blive bedre. 

– Det er noget, som vi arbejder på. Der er en konstant kommunikation i forhold til det arbejde, vi skal udføre. 

– Der er en eller to området, hvor vi gerne vil forstærke os, men vi er også tydelige i forhold til, at alt skal være rigtigt. 

Nu venter der nogle vigtige uger for sportsdirektør Jason Wilcox. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce