
Brutal melding til Patrick Pentz: Nu er han vraget
I 35 landskampe i træk har Patrick Pentz været en del af det østrigske landsholds trup.
Men nu er det slut.
Brøndby-målmanden er nemlig blevet vraget af den østrigske landstræner Ralf Rangnick, som har udtaget sin trup til de kommende Nations League-kampe.
Det er første gang siden september 2023, at den 29-årige østriger ikke er blevet udtaget til landsholdet.
Pentz var med Østrig ved VM, men denne gang er der altså ingen plads til Brøndby-profilen i den ordinære trup.
Og det kan meget vel være mere end blot en enkeltstående udeladelse.
Rangnick sender en klar besked
Ralf Rangnick har udtaget fire målmænd til kampene mod Israel, Kosovo, Irland og Kosovo igen.
Werder Bremens Alexander Schlager er med sine 30 landskampe den klart mest erfarne af de fire.
LASK’s Lukas Jungwirth og Red Bull Salzburgs Christian Zawieschky står begge foran en mulig debut, mens Viktoria Plzens Florian Wiegele har én landskamp på CV’et.
Patrick Pentz er dog ikke helt ude af billedet.
Brøndby-målmanden er blandt tre målmænd på den 16 mand store standby-liste, som Rangnick også har udtaget.
Men fravalget kan alligevel være et alvorligt vink med en vognstang.
For Rangnick gjorde det efter udtagelsen klart, at han allerede kigger længere frem.
– Vi vil forsøge at spille de kommende kampe godt, men vi vil også allerede tænke på EM og på, hvilke spillere der kan hjælpe os på længere sigt, lyder det fra den østrigske landstræner.
Den udtalelse kan være dårlig nyt for Pentz.
Flere store navne mangler
Brøndby-målmanden er langt fra det eneste prominente østrigske navn, der ikke er med.
Marcel Sabitzer holder denne gang landsholdspause, mens Christoph Baumgartner er skadet.
Anfører David Alaba, der fortsat står uden klub, er heller ikke udtaget.
Det samme gælder Marko Arnautovic, men i hans tilfælde skyldes fraværet, at Østrigs all-time topscorer har valgt at stoppe på landsholdet.
For Pentz er situationen dog anderledes.
Han debuterede for Østrig i marts 2022 og har siden optrådt 18 gange for landsholdet.
Nu må han nøjes med en plads på standby-listen.
Efter 35 udtagelser i træk er Patrick Pentz altså for første gang i tre år blevet sorteret fra.
Og med Rangnicks fokus på fremtidens EM-hold kan det være et tegn på, at konkurrencen om pladsen mellem stængerne er blevet åbnet på ny.
Rasmus Højlund tager næste skridt hos Napoli



















