Emil Larsen blev født i Lyngby 1991, og det var hos de kongeblå, at han fik sit gennembrud, under Niels Frederiksens ledelse, i 2009. Som så mange andre dygtige tekniske offensivspillere trivedes Emil Larsen i Lyngbys talentudvikling.

Stortalent med 56 U-landskampe

Der kan ikke herske tvivl om, at Emil var en af de unge fremadstormende offensivspillere, som man forventede store ting af i DBU’s udviklingssektor. Ikke uden grund. Han var en teknisk særdeles dygtig kantspiller, der kunne sætte en mand af og levere det overraskende og ekstraordinære. 

Tilbage i 2007 spillede han to kampe på det danske U-16 landshold, og det blev fulgt op af ikke færre end 16 optrædener på U-17. EM-kvalifikationen for årgangen blev afviklet over to stævner i henholdsvis Irland og Kroatien, men trods deltagelse af spillere som Christian Eriksen og Nicolai Boilesen blev det til 4 nederlag i 6 opgør og ingen EM-deltagelse for danskerne. Holdet var under ledelse af Glenn Riddersholm.

Siden spillede Emil 7 gange på U-18 landsholdet, 13 på U-19 og hele 18 gange på U-21 landsholdet. Det giver altså tilsammen 56 ungdomslandskampe for Danmark. Virkelig en imponerende total. 

I 2012 spillede U-21 drengene sig frem til en playoff om EM-kvalifikation mod Spanien i Burgos, men det gik omtrent lige så skidt som for Dynamitholdet i Mexico i 1986, idet Danmark tabte med 5-0.

På det tidspunkt havde den hurtige og boldsikre wing fået et rigtig pænt gennembrud i Lyngby, men blev så i 2012 hentet til OB, og præstationerne var så gode, at Emil Larsen blev udtaget til A-landsholdet i en testkamp i Tyrkiet (1-1). I løbet af det næste halvandet år opnåede Larsen yderligere 4 optrædener på landsholdet, bl.a. i den afgørende VM-kvalifikationskamp i Parken i oktober 2013 mod Italien.

Emil Larsen kom på banen som en pauseindskiftning i stedet for Martin Braithwaite. Desværre var to mål af Nicklas Bendtner ikke nok til at sikre Danmark sejren.

Den mystiske transfersag

I sommeren 2013 ville Brøndby IF købe Emil Larsen af OB, og herefter fulgte et mærkværdigt forløb. Transferen var forhandlet på plads, men smuldrede pludseligt.

Angiveligt fandt Brøndbys medicinske stab, at Larsens knæ ikke var i orden, og så trak BIF sig fra handlen.  Det forekom besynderligt, at en landsholdsspiller skulle have så alvorlige skadesproblemer, at der ikke kunne skrives kontrakt, og der gik rygter om, at BIF bare ikke havde økonomien til at købe, og fik kolde fødder i sidste øjeblik. For Larsen var det en ret alvorlig sag, for en historie om et dårligt knæ ville naturligvis influere på de fremtidige muligheder for at profitere på et lukrativt klubskifte. 

I første omgang spillede Emil Larsen videre for OB, og brillerede med nogle flotte præstationer, bl.a. i en kamp mod netop BIF, hvor Larsen scorede. Men i længden så der alligevel ud til at være noget om Brøndbylægernes bekymringer.

Larsen blev nemlig ramt af netop knæskader, og mistede efterfølgende sin plads i OB’s offensiv. I 2016 skrev han kontrakt med Columbus Crew i USA, men det blev ingen succes. 

OL i Rio

Samme år fik han en chance for at få karrieren på ret køl via deltagelse på det danske OL-landshold der repræsenterede nationen og de røde hvide faner ved De Olympiske Lege i Rio de Janeiro. Her genforenedes Larsen med sin gamle Lyngbytræner, Niels Frederiksen. 

Det startede rigtig fint, for Emil scorede hele 3 gange i en opvarmningskamp i juni i Sydkorea mod Nigeria (Danmark vandt med 6-2). Men OL-holdet blev et utraditionelt mix af et afbudsramt U-21 landshold med nogle ældre forstærkninger (deriblandt Emil Larsen), der aldrig helt fandt harmonien. 0-0 mod Irak og 1-0 over Sydafrika på et mål af Robert Skov, var tilstrækkeligt til at gå i kvartfinalen, trods et 4-0-nederlag til Brasilien. Brasserne stillede med et kanonhold på hjemmebanen, med bl.a. Neymar, Gabriel Jesus og Marquinhos, og det stillede jo den danske præstation i relief. 

Danmark tabte i knockout-fasen til Nigeria (2-0), og man måtte jo konstatere, at 1 scoring i 4 opgør var for lidt. Men kvartfinalepladsen var alligevel den bedste danske OL-præstation siden 1972.

Emil Larsen spillede tre af OL-kampene, idet han blev sparet mod Brasilien.

Efter Rio forsøgte Emil et comeback i Lyngby, men skaderne var så omfattende, at han desværre måtte stoppe den aktive karriere som blot 26-årig. 

Efter et par år som scout i Lyngby, etablerede Emil Larsen i 2019 sin egen virksomhed, der fremstiller personlige benskinner.