Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Thomas Frank er ny cheftræner i Tottenham

Af Alexander Walther Petersen
10.06.2025 Kl. 08:58

Thomas Frank skifter Brentford ud med Tottenham Hotspur, hvor den danske succestræner er blevet den nye cheftræner.

Thomas Frank erstatter derfor australske Ange Postecoglou, der blev fyret i sidste uge.

Den danske cheftræner har bedrevet et imponerende arbejde med at etablere Brentford i Premier League igennem årene.

Det har den tidligere Brøndby-boss blandt andet gjort med sin skarpe taktiske sans og gennemtænkte transferstrategi i London-klubben, der har haft en begrænset budget.

Hans evne til at maksimere ressourcer og skabe et robust hold er præcis, hvad Tottenham søger efter en turbulent ligasæson, der endte med en skuffende 17. plads.

Selvom Tottenham havde en skuffende ligasæson, sikrede de sig alligevel Champions League-fodbold til næste sæson, hvilket gør jobbet yderst attraktivt.

Det bekræfter Fabrizio Romano i et opslag på X mandag morgen.

– Thomas Frank bliver Spurs’ nye cheftræner.

– Aftalen med manageren om kontraktvilkår og personale er nu indgået. Brentford vil frigive Thomas Frank for en sum på omkring 10 millioner pund (i omegnen af 88 millioner kroner), skriver den italienske transferjournalist således.

Der skulle også være enighed om samtlige kontraktforhold og med Thomas Frank stab, der tager turen til det nordlige London. Dermed slutter et kapitel i Brentford, der har varet i syv år.

Med en rapporteret frikøbsklausul på 90 millioner danske kroner er han nu en af de dyrestindkøbte trænere i Premier Leagues historie.

Spurs har ikke officielt meldt historien ud endnu, men det er et spørgsmål om tid.

Her er et bud på tre Brentford-stjerner, der kan tage med til Spurs.

Der er fuld gang i transfervinduet hos Premier League-klubberne – du kan få hele overblikket herunder:

FØLG TRANSFER LIVE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce