BREAKING: LUIS DIAZ' FAR ER BEFRIET
Så skete det. Luis Diaz og resten af familien kan endelig ånde lettet op.
Det er nu blevet bekræftet, at Liverpool-profilens far, Luis Manuel Díaz, er blevet frigivet af guerillagruppen, Ejército de Liberación Nacional, også kendt som ELN.
Det bekræfter det columbianske fodboldforbund på deres hjemmeside.
– Det colombianske fodboldforbund takker regeringen, militæret og det nationale politi samt diverse instutioner for at have gjort befrielsen af Luis Manuel Diaz, der er far til vores spiller Luiz Diaz, mulig.
Luis Manuel Díaz blev sammen med sin kone kidnappet den 28. oktober, hvor de blev omringet af flere personer, der truede dem med pistoler.
Herefter kørte de på flugt med Luis Diaz' forældre.
Undervejs blev moderen Cilenis Marulanda frigivet, mens faderen fortsat var i bandens varetægt. Det har han været indtil nu.
Luis Diaz' forældre blev kidnappet, da de stoppede ved en stand for at købe vandmeloner. Læs mere om den skræmmende kidnapning her.