Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fejl eller ikke? Dommerekspert fælder dom over Rashford-udvisning

Af Jeppe Augustsen
09.11.2023 Kl. 10:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der var masser af drama i gårsdagens Champions League-opgør mellem FC København og Manchester United, som københavnerne vandt 4-3.

VAR kom i fokus i slutningen af første halvleg, hvor Marcus Rashford endte med at blive udvist.

Manchester United-stjernen ville dække bolden af, men ramte i stedet Elias Jelert på anklen med knopperne forrest.

 

Kendelsen har skabt stor debat, da der er delte meninger, om Marcus Rashford skulle være udvist.

I den forbindelse har dommereksperten, Dale Johnson, kommet med sin vurdering af kendelsen, hvor han mener, at det var en korrekt udvisning.

– Der er flere ting, man skal tage i betragtning for at vurdere, om en spiller bringer en modstanders sikkerhed i fare. Én af dem er kontakt med knopperne forrest over støvlen, og en anden er det vrid i anklen for at angive styrken i tacklingen, lyder det fra Dale Johnson fra ESPN.

– Det forventes, at en spiller er opmærksom på, hvor modstanderen befinder sig og ikke spiller på en måde, der kan forårsage en skade. Mange tidligere spillere har sagt, at de er uenige i Rashfords røde kort, men i det moderne spil vil dette altid være et rødt kort – især med videodommeren, hvor man kan se det hele igen.

– Der bliver stillet spørgsmålstegn ved at vise hændelsen i slowmotion og fryse billedet ved kontakt. Men pointen med VAR-skærmen ved sidelinjen er, at den eksisterer for at præsentere beviser for, at dommeren kan ændre sin beslutning. Ikke blot for at få et ekstra kig. 

– Det er ikke en upartisk proces, fordi pointen med VAR-processen er, at en klar og tydelig fejl er blevet identificeret. Det er et område, som fans altid vil have svært ved at forstå, lyder det fra Dale Johnson.

Preben Elkjær mente ikke, at der var straffespark, men FCK-træner, Jacob Neestrup, havde en helt anden holdning. Læs mere her.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Roony Bardghji skuffet: "Det er sygt"

2. Lægger sig fladt ned: Marcus Rashford har sagt undskyld

3. KARAKTERBOG: Vanvidskamp – FCK slår Manchester United

4. Negativ rekord: Manchester United i gigantisk nedtur

5. Kasper Hjulmands vilde drøm gik i opfyldelse

Annonce