Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nye skræmmende detaljer: Sådan blev Luis Diaz' forældre kidnappet

04.11.2023 Kl. 10:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

For en uge siden kom de triste nyheder om, at Luis Diaz' forældre var blevet kidnappet.

Der gik dog ikke lang tid, før det blev bekræftet, at moderen var blevet befriet. Men faderen var stadig kidnappet.

De colombianske myndigheder satte massivt ind for at finde Luis Diaz' far, og i de efterfølgende dage kom det frem, at det var guerillagruppen, Ejército de Liberación Nacional, også kendt som ELN, der stod bag kidkapningen.

 

Colombias indenrigsminister, Luis Fernando Valasco, har oplyst medierne i hjemlandet, at man har fundet frem til en aftale med ELN, som vil frigive faderen. Men i skrivende stund er det ikke sket endnu.

Tidligere har der været beretninger om, at de ikke vidste, at de havde kidnappet Luis Diaz' forældre, men nye og skræmmende oplysninger afslører, at det var planlagt ned til sidste detalje.

Ifølge det colombianske medie, Semana, har myndighederne meddelt, at der var en planlægningsperiode på fem måneder op til kidnapningen. Op til dagen havde kidnapperne spioneret Luis Diaz' forældre og undersøgt deres forskellige mønstre i dagligdagen. 

Dagen for kidnapningen var også nøje udvalgt. Det skulle være dagen før det regionale valg, da mange politifolk var sat til at garantere sikkerhed til valget. 

Mediet beretter, at kidnapperne fulgte forældrene, da de forlod deres hus, og da Luis Diaz' far parkerede sin bil, blev han opsøgt af to personer på en motorcykel, der truede dem med en pistol.

Efterfølgende kørte de mod grænsen til Venezuela, og undervejs slap de moderen fri, men fortsatte med faderen.

Semana har fulgt sagen tæt og bringer også billeder af ELN-gruppen, der står med Luis Diaz' far, mens de forhandler med myndighederne om en løsning.

Luis Diaz kan måske komme i aktion i denne weekend, når Liverpool søndag møder Luton på udebane. 

Jürgen Klopp udtalte på gårsdagens pressemøde, at det var op til Luis Diaz selv at bestemme. Læs mere her.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Erik ten Hag om festende United-stjerne: "Uacceptabelt"

2. Desværre, Højlund: Sådan stemte Messi til Kopa-prisen

3. Afsløring: Så mange stemmer var Haaland fra at vinde Ballon d'Or

4. Mbappé til Anfield? Liverpool er stadig i kontakt med Mbappé

5. Real Madrid vil snyde Liverpool med januarhandel

Annonce