
BREAKING: Danmark skifter ud i landsholdstruppen før Norge-brag
Der er ændringer i den danske landsholdslejr. Filip Jørgensen må udgå af Herrelandsholdets trup med en mindre skade.
Landstræner Brian Riemer har derfor reageret hurtigt og indkaldt FC Nordsjællands Andreas Hansen som erstatning.
Det oplyser DBU i et opslag på X.
Nyheden betyder, at Danmark med stor sikkerhed kommer til at putte Mads Hermansen i buret i det saftige skandinaviske sammenstød i Parken tirsdag klokken 20.45.
Du kan læse mere om scenarierne for de røde og hvide herunder.
Andreas Christensen får særlig status i Barcelona
Danmark har med 4-1-sejren over Portugal bragt sig i en stærk position inden sidste spillerunde i Nations League. Men selvom optimismen er vokset, er der fortsat flere mulige udfald for Brian Riemers mandskab.
Førstepladsen: Danmark kan stadig vinde gruppe A4. Det kræver en dansk sejr over Norge, samtidig med at Wales besejrer Portugal.
Andenpladsen: En dansk sejr vil som minimum sikre andenpladsen, hvis Portugal samtidig tager point mod Wales. Uafgjort mod Norge vil også holde Danmark på andenpladsen.
Tredjepladsen: Taber Danmark til Norge, risikerer holdet at blive overhalet af nordmændene, som vandt det første indbyrdes opgør 3-2. Dermed venter potentielt et playoff frem for direkte adgang til kvartfinalerne.



















