Bekræftet: FC Midtjylland skal have ny træner i weekenden
FC Midtjylland får en anderledes cheftræner på sidelinjen mod FC Nordsjælland. Normalt er det Mike Tullberg, der styrer tropperne, men efter sit fjerde gule kort mod Sønderjyske må han sidde ude i karantæne.
– Det er jeg, men jeg står bare ikke på sidelinjen. Jeg må ikke sige noget til spillerne, siger Tullberg med et smil ifølge netmediet Bold.

I stedet bliver det Allan K. Jepsen, first team coach, der overtager cheftrænerrollen søndag. Han vil stå for taktiske beslutninger og alt det, der følger med jobbet. Tullberg forklarer:
– Det bliver Allan, der tager over. Nu må vi undvære nogle spillere, men vi har en bred trup, og flere står klar til at vise, at de er gode nok.
Også Philip Billing er i karantæne, mens Denil Castillo er ude med en muskelskade.
– På søndag får nogle andre chancen. De må gå ind og levere, og det skal de bare vise, lyder det fra Mike Tullberg.
FC Midtjylland møder FC Nordsjælland søndag, og debutanten på cheftrænerposten kan få en afgørende rolle i kampen. Samtidig må Mike Tullberg finde sig i, at han skal se på fra lægterne.

Den tidligere Dortmund-træner ankom som cheftræner hos FC Midtjylland den 2. september i år, hvor han afløste den netop afskediget Thomas Thomasberg.
Beslutningen om at fyre Thomasberg blev forklaret med, at klubben skulle løftes til næste niveau, og at det var afsæt i data og et ønske om mere kontrol i kampene, der gjorde udslaget.
I videoen øverst i artiklen kan du høre Viaplay-ekspert Kenneth Emil Petersen forsvare årsagen til Tullbergs karantæne.
Samtidig er det netop kommet frem, at FC Midtjylland sælger stjerne for 262 millioner kroner. Læs mere her.


















