Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Eriksen får ønske opfyldt

Af Morten Jørgensen
09.06.2025 Kl. 19:50

Christian Eriksen kommer til at få et stort ønske opfyldt, bekræfter den danske landstræner Brian Riemer nu. 

Midtbanespilleren, der har rekorden for flest kampe i rødt og hvidt, vender tirsdag tilbage til Odense. 

Her spiller det danske landshold en træningskamp mod Litauen, og forud for det opgør har Christian Eriksen ytret et stort ønske om at få lov til at spille på Odense Stadion. 

Nu bekræfter landstræner Brian Riemer så, at de fremmødte tilskuere godt kan se frem til at se den rutinerede fynbo i aktion. 

– Jeg kan da godt se, at hvis vi snakker eventyr, er der et lille et af slagsen der, så jeg vil gerne love dig, at du får Eriksen at se på banen i morgen, siger Brian Riemer til TV 2

Landstræneren vil dog ikke afsløre, hvorvidt Manchester United-spilleren også kommer til at være en del af startopstillingen. 

Det var han i lørdagens træningskamp mod Nordirland, hvor han også kom på scoringstavlen, inden han mod slutningen af kampen blev udskiftet. 

Den kreative midtbanespiller er født og opvokset på Fyn, og han har en fortid i OB, der spiller sine hjemmekampe på Odense Stadion. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce