Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis kårer: Her er de tre bedste signings i januar

Af Emil Plovgaard
30.01.2023 Kl. 17:40
Transfervinduet nærmer sig snart en ende, og derfor har The Telegraph kastet et blik på de bedste signings indtil videre.

Der har været et væld af signings i januar i Premier League.

Blandt andet Chelsea har været aktive på markedet, og her har klubben allerede hentet syv spillere.

Over tre milliarder kroner har Premier League-klubberne indtil videre spenderet i januarvinduet, som lukker i morgen.

Det tal kan ende med at blive noget højere, hvis Chelsea og Arsenal får held med at lande henholdsvis Enzo Fernández og Moises Caicedo.

Og selvom transfervinduet endnu ikke er slut, så har avisen The Telegraph sat sig for at kåre de tre bedste signings i løbet af det snart overståede transfervindue.

LÆS OGSÅ: Chelsea på vej mod rekordhandel

Benoit Badiashile – fra AS Monaco til Chelsea (296 millioner kroner)

– Det er tidlige dage for Benoit Badiashile, men hans autoritet og rolighed har hjulpet et førhen lækagefyldt forsvar med at holde målet rent i flere kampe i træk. Fransk fodbold producerer et utal af lovende midtstoppere, og Chelsea ser ud til at have bundet en af de bedste på en syv og et halvt år lang kontrakt.

LÆS OGSÅ: Storklub vil leje Maguire

Jakub Kiwior – fra Spezia til Arsenal (178 millioner kroner)

– Jakub Kiwior, der spillede fire kampe for Polen under VM i Qatar, ser ud til at passe som fod i hose til Mikel Artetas spillestil, og han ankommer med glimrende vurderinger fra Italien.

– Købet af den venstrefodede Kiwior betyder, at Arteta kan rotere blandt sine midtstoppere, mens han stadig er i stand til at opretholde samme dynamik.

LÆS OGSÅ: Januar-exit for Jannik Vestergaard?

Danilo – fra Palmeiras til Nottingham Forest (127 millioner kroner)

– Notttingham Forest har skudt adskillige dartpile af sted i transfervinduet med blandede resultater, men den brasilianske defensive midtbanespiller Danilo kan blive en af de klogere beslutninger.

– Danilo er et andet eksempel på, når klubber tager et sats med yngre talenter, og den 21-årige har imponeret i sine tidlige Forest-optrædener.

Annonce