Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: Arsenal får nyt stort bud afvist - rekordbud på vej?

Af Jeppe Augustsen
29.01.2023 Kl. 23:23
Arsenal har fået et nyt bud afvist, men der kan være et tredje på vej.

Arsenal ser ud til at gå all in på Moises Caicedo her i slutningen af transfervinduet.

Forleden meldte flere journalister – heriblandt Fabrizio Romano – at Arsenal skulle have afgivet et £60 millioner bud på Brighton-stjernen. Et bud, som Brighton afviste med det samme.

Kort efter oplyste Moises Caicedo på sine sociale medier, at han ønsker et skifte i dette transfervindue, og efterfølgende har klubben bedt ham om at blive væk fra træningsanlægget, indtil transfervinduet er slut.

Nu er Arsenal kommet med et nyt bud.

Fabrizio Romano samt Daily Telegraph-journalisten, Sam Dean, beretter nu, at et £70 millioner-bud – svarende til små 600 millioner kroner – er blevet afgivet, men som også er afvist af The Seagulls.

Buddet skulle efter sigende lyde på £65 millioner plus £5 millioner i bonusser.

Ifølge Fabrizio Romano er det sandsynligt, at Arteta & Co. kommer med et nyt bud, og det kan meget vel være et rekordbud fra London-klubbens side.

I øjeblikket er Nicolas Pépé klubbens dyreste signing med en pris på £72 millioner, da de hentede ham i Lille. 

LÆS OGSÅ: Fem potentielle store signings næste sommer

LÆS OGSÅ: Chelsea og Tottenham er enige: Nu venter lægetjek

Annonce