DBU ansatte i OL-året 1908 englænderen Charles Williams fra Welling i Kent, som et led i den danske ”lærlingestrategi”. Målet var at efterligne briternes spil og træningsmetoder så meget som muligt, og på den måde etablere en førende position i Europa. OL i London skulle vise at DBU havde set rigtigt, både hvad angår selve idégrundlaget – konceptet – og den mand der blev håndplukket til at varetage eliten. Dansk fodbold gik en regulær ”Guldalder” i møde.

Williams var således Danmarks første landsholdstræner, om end man ikke brugte den betegnelse dengang. Englænderen trænede de 26 bedste danske spillere – altså en bruttotrup – i to måneder, fire gange ugentligt. To gange med konditionstræning og to gange med kamptræning. Især det første var nyt herhjemme. Det var ikke fordi tidens spillere ikke satte en ære i at være i god fysisk form. Mange trænede atletik sideløbende med fodbolden, og det var også almindeligt at man spillede cricket eller tennis. Men Williams kom – sammen med andre britiske klubtrænere – med de bedst tænkelige organiserede træningsmetoder man dengang kendte, og det rykkede. 

Målmand i Arsenal og Manchester City

Charles Williams var kun 35 år da han blev ansat af DBU, og han havde just kvittet den aktive karriere som målmand i den engelske liga. Williams startede i Arsenal som 18-årig i 1891 og blev professionel to år senere. Arsenal, der dengang hed Royal Arsenal fordi hovedparten af spillerne blev rekrutteret fra våbenfabrikken i London af samme navn (klubben skiftede navn til Woolwich Arsenal i 1894), debuterede det år i den engelske liga, og det samme gjorde Williams. Han blev altså Arsenals første målmand i en engelsk ligakamp. Det skete i september 1893 mod Newcastle. Året efter skiftede Williams imidlertid til Manchester City hvor han fik enorm succes. I otte sæsoner stod han fast for City, der i denne periode rykkede op fra 2. division og blev en markant magtfaktor i engelsk fodbold. Han spillede 232 kampe og blev den første engelske målmand der scorede et mål i åbent spil da en lang aflevering gik i mål (der må have været kraftig medvind, for boldene var møgtunge dengang). Siden gik karrieren over Tottenham, Norwich og Brentford, inden Williams blev træner. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

DBU fik ham anbefalet af det engelske fodboldforbund, FA, og tjansen som landsholdscoach for Danmark blev Williams’ første trænerjob. Det blev en gigantisk succes. 

Sportsbladet skrev kort før OL at: ”Unionen har sikkert været heldig i valget af mr. Williams, han tager sig af spillerne med stor interesse og med megen omsigt, og har en udmærket forståelse af, hvad det gælder om, når talen, som her hos os, drejer sig om træning af amatører. Mr. Williams sidder utvivlsomt inde med megen erfaring og nøje kendskab til fodboldspillet såvel i teori som praksis, der er meget at lære for vore spillere, hvis de blot vil følge hans råd og anvisninger”. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Skribenten havde stor indsigt i kendsgerningerne. Det var nemlig Johannes Gandil der selv deltog som aktiv. 

Sprogforbistring og kultursammenstød

Fuldkommen uproblematiske var forberedelserne til London naturligvis ikke. I et interview i Sportsbladet udtalte Williams om arbejdet med de danske amatører: ”Her er jo udmærket materiale til et godt hold, men spillerne savner i høj grad træning og lader ikke rigtig til at forstå betydningen heraf; de vil helst nøjes med at indøve spark mod målet og forsømmer træningen i hurtigløb. Denne opfattelse er i højeste grad uheldig, thi når man sidder inde med den færdighed i boldbehandling, som tilfældet er med de danske spillere, så må de først og fremmest lægge vægt på at få legemet i kondition og opnå den nødvendige hurtighed”. Ak ja, spillerne var ikke vant til den hårde og lidt ensformige løbetræning. Det var unægtelig et kultursammenstød for amatørerne. 

Ellers var Williams optimist og mente at holdet var stærkt nok til at slå de kontinentale hold. Den kommende britiske modstander sagde han – diplomatisk nok – ikke noget om. Træningsforholdene på B.93’s anlæg var fine, men lidt sprogforbistring gjorde at han indimellem kom i penible situationer: Da jeg kom hertil og bad om at få frokost, forstod damen mig aldeles ikke, hvorfor jeg prøvede at lave en pantomime med en indbildt kniv og gaffel. Damen lod nu til at være klar over hvad jeg mente, hun forsvandt, men kom lidt efter tilbage, ikke med frokost, men med en æske cigaretter.

Central person i dansk fodbolds udvikling til stormagt

Efter den overvældende OL-succes og sølvmedaljerne i London fortsatte han i B.93, og DBU benyttede ham enkelte gange under forberedelserne til store sportslige begivenheder i løbet af de næste år. Han coachede landsholdet i forbindelse med den første landskamp på dansk grund i 1910, hvor Danmark sensationelt slog England med 2-1. Således blev Charlie Williams fra Welling i Kent en central nøgleperson i dansk fodbolds rivende udvikling i de år. 

Spillerne syntes måske nok at Williams var lovlig skarp i sine krav til omgivelserne – de fik lov at slide for det – men der var en udbredt respekt for hans seriøse tilgang. Og Williams havde jo, qua sin baggrund i verdens stærkeste liga, indsigt i tidens mest moderne træningsmetoder. 

Han blev indimellem også benyttet som dommer i store opgør, blandt andet i en ret speciel ”englænderkamp” i 1909, hvor Stævnet mødte West Bromwich Albion. The Baggies følte sig tilsyneladende stærkt provokeret af hårdt spil fra den store venstre back Harald Hansen, og måske også det faktum at danskerne førte med 3-1 midt i anden halvleg. En serie grove tacklinger fra englænderne fik den overraskende, men prompte konsekvens at Williams simpelthen fløjtede kampen af, og dermed på én gang udviste hele det engelske mandskab. Den tidligere målmand ville ganske enkelt ikke stå model til sine landsmænds upassende og usportslige optræden i sit nye hjemland. Sportsbladet konstaterede at publikum var noget målløse over den pludselige afslutning på kampen, men B.93’s formand meddelte fra klubhusets altan årsagen til afbrydelsen, og så ”slog man sig til ro, i erkendelse af at dommeren havde handlet korrekt.” Williams savnede ikke handlekraft.

Artiklen fortsætter efter billedet.

På fodboldmission i Brasilien

Andre – nok mere økonomisk lukrative steder – fik da også øjnene op for den unge dygtige coach. I 1911 tog han til Frankrig, der endnu var på et relativt lavt fodboldmæssigt udviklingsstadie, og trænede klubben Olympique Lillois, en forløber for OSC Lille. Williams blev på det tidspunkt kontaktet af en repræsentant for den brasilianske klub Fluminense fra Rio de Janeiro, og den eventyrlystne englænder trænede sydamerikanerne i to sæsoner. De regionale brasilianske ligaer, der endnu eksisterer i dag, var i en opstartsfase dengang, og i det hele taget var sydamerikansk fodbold midt i en hektisk og spændende udvikling. Williams kom til at sætte sit præg på denne, ligesom han gjorde i Danmark.

I sin første embedsperiode for Fluminense (fra og med marts 1911) modtog den engelske Mister en hyre på 18 £ per måned og fik alle sine udgifter dækket. Det var (naturligvis) en himmelråbende overtrædelse af de amatørvedtægter der gjaldt for regionalligaen i Rio de Janeiro dengang, men højere blev disse konventioner altså heller ikke vægtet. Williams skulle jo også leve. 

Den tidligere KB- og B.93-træner Jimmy Yates havde i øvrigt været i Brasilien nogle år før. Han fik desværre en krank skæbne, idet han på grund af svagt helbred mistede sin arbejdsevne og begik selvmord i 1922.

For Williams’ vedkommende satte Første Verdenskrig en midlertidig stopper for trænerkarrieren da han blev kaldt hjem til tjeneste, men man huskede englænderen i Brasilien. I 1920’erne blev han atter hentet til Rio (hvor han bosatte sig til sin død i 1952) og fik kæmpe succes hos Fluminense, Botafogo og til sidst Flamengo i starten af 1930’erne. På det tidspunkt havde først Uruguay og Argentina og – lidt senere – Brasilien erobret fodboldverdenen med dygtige og ekvilibristiske spillere. Med en spillestil der på mange måder lignede den der blev praktiseret af de gamle skotter. Og af Danmark.

Statistik:

Landsholdscoach 1908-10.

4 landskampe. 3 sejre og 1 nederlag. Målscore: 28-4.

OL-sølv i 1908.