Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal nærmer sig drømmetransfer

Af Morten Jørgensen
06.06.2025 Kl. 16:43

Transferjournalisten Fabrizio Romano kan nu berette, at Arsenal nærmer sig en kæmpe transfer lige rundt om hjørnet. 

For nylig kunne Sky Sports fortælle, at der var gang i forhandlinger mellem Premier League-mandskabet og RB Leipzig, og nu følger Fabrizio Romano op. 

Journalisten kan fortælle, at forhandlingerne mellem klubberne skrider frem i forhold til en handel, der involverer Benjamin Sesko. 

I løbet af den seneste uges tid har der været konkrete forhandlinger mellem parterne, men der er stadig ikke enighed om en pris. 

Forventningen er umiddelbart heller ikke, at der bliver landet en aftale mellem klubberne i løbet af weekenden – men ikke desto mindre skrider det fremad. 

Benjamin Sesko har på det seneste lignet det varmeste navn som ny angriber hos Arsenal, der længe har jagtet en ny frontløber. 

Også svenske Viktor Gyökeres er blevet sat i forbindelse med The Gunners, men det har været slovenske Sesko, som der er blevet talt og skrevet mest om. 

22-årige Sesko har de seneste to sæsoner spillet for tyske RB Leipzig efter skiftet fra RB Salzburg. I den seneste sæson scorede han 21 mål i 45 kampe. 

Han har også spillet 41 landskampe for Slovenien, hvor han har leveret 16 scoringer for sit land.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce