
Arsenal kan lave chokhandel i Manchester United før deadline
Der er kun få dage tilbage af sommerens transfervindue, men der er nu rygter om, at Arsenal kan nå at handle hos Manchester United.
I disse dage sker der nogle ting på transfermarkedet, som ikke mange havde forudset, og måske kan der være mere i vente.
Tre Tottenham-spillere vil væk, bekræfter Roberto De Zerbi
For ifølge mediet Teamtalk er der mulighed for, at Arsenal kan ende med at handle hos Manchester United inden deadline på tirsdag ved midnatstid.
Mediet rapporterer således, at Manchester United ikke er afvisende over for at lade Marcus Rashford gå, selvom klubben har givet ham trøje nummer ni.
Både Arsenal og Barcelona har fortsat et øje på englænderen og kan gøre et forsøg på at hente ham inden transfervinduets lukning.
Kan det lade sig gøre?
Hvorvidt det så kommer til at ske, er dog noget mere tvivlsomt. Barcelona lader til at have bevæget sig videre og har købt Anthony Gordon og Karim Adeyemi til offensiven.
Arsenal har længe jagtet en venstre kant denne sommer, hvor klubben først missede Morgan Rogers, inden det heller ikke lykkedes at få fingrene i Vinicius Junior.
På de mere troværdige medier virker det dog til, at The Gunners er tilfredse med, at Christos Tzolis og Eberechi Eze kan udfylde pladsen på venstre kant i første omgang.
Derfor vil det også være noget af en chokhandel, hvis klubben ender med at købe Marcus Rashford hos Manchester United.

















