Annonce
Annonce

Amorim giver grønt lys til stor Premier League-transfer

16.08.2026 Kl. 11:17

AC Milan har fået Rúben Amorim som cheftræner, og portugiseren er i gang med at få overblik over spillertruppen i den italienske storklub. 

Sæsonen begynder lige om lidt, og derfor bliver der arbejdet hårdt på at få gjort alt klar, og lørdag tog AC Milan en 4-2-sejr i en træningskamp mod Manchester United. 

Kasper Hjulmand får kritik af landsholdsspiller: Jeg havde det ikke sjovt

Her var midtbanespilleren Youssouf Fofana ikke involveret, og han er blevet udeladt af Ruben Amorims planer indtil videre. 

Ifølge Football Insider har den portugisiske cheftræner nu også givet grønt lys for, at Fofana kan forlade Milano-klubben denne sommer. 

Interesse fra Premier League

Samtidig kan mediet fortælle, at der er interesse for den tidligere Monaco-profil fra Nottingham Forest, som stadig er på jagt efter en afløser for Elliot Anderson. 

Klubben havde kig på Tijjani Reijnders, men Manchester City er i stedet ved at sælge hollænderen til Saudi Arabien. 

Derfor er Nottingham Forest nødt til at bevæge sig længere ned af listen over kandidater til midtbanen, og her er valget nu faldet på Fofana. 

Han har ellers spillet 88 kampe for AC Milan i løbet af de seneste to sæsoner, men Amorim lader til at have andre planer for midtbanen. 

Også Crystal Palace meldes interesseret i Fofana.

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce