AGF nærmer sig Champions League og én ting viser euforien
Onsdag aften rykkede AGF et stort skridt tættere på at nå frem til ligafasen i Champions League, da Lech Poznan blev besejret i en dramatisk kamp.
Opgøret blev først afgjort efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, og her kunne det amputerede danske mandskab juble.
Danmark eller Sverige? Cole Palmer vækker opsigt med sit svar
Nu har man samtidig sikret sig et europæisk gruppespil i denne sæson, og nu er spørgsmålet så, om det bliver Champions League, Europa League eller Conference League.
AGF drømmer om Champions League
I Aarhus-klubben er der dog ingen tvivl om, hvad der bliver drømt om: Det er at kvalificere sig til Champions League-ligafasen, som også vil indløse mindst 200 millioner kroner.
I næste runde er det Sabah FK fra Aserbajdsjan, som er modstanderen, og euforien blandt klubbens fans er stor forud for det opgør.
Den 5. august bliver det første opgør spillet på dansk grund i Randers, og her kan det danske mesterhold nu melde om udsolgt.
Alle 9000 billetter til kampen er blevet solgt, og dermed venter der massiv opbakning til Jakob Poulsens tropper, som lørdag aften skal møde Lyngby Boldklub i Superligaen.
Der er kampstart i Randers på onsdag klokken 18.30. Der er returkamp den 11. august klokken 18.00 i Aserbajdsjan.



















