Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xabi Alonso vil hente frygtet superstjerne til Chelsea for 750 millioner

18.05.2026 Kl. 19:44

Søndag formiddag eksploderede Stamford Bridge i fornyet håb, da Chelsea officielt præsenterede Xabi Alonso som klubbens nye manager på en fireårig aftale. Men Alonsos opgave er gigantisk. Chelsea har netop overstået en regulær katastrofesæson, hvor klubben tabte FA Cup-finalen, sluttede midt i Premier League-tabellen og fuldstændig misser europæisk fodbold efter sommerferien.

Den sportslige ledelse har dog lovet spanieren én ting: Han får markant mere magt over transfermarkedet end sine forgængere. Og Alonso har allerede udpeget den mand, der skal skyde London-klubben tilbage til den absolutte top.

Chelsea har nemlig indledt intense, indledende forhandlinger om at hente en af verdens absolut mest frygtede angribere.

Verdens mest frygtede målmaskine

Navnet øverst på ønskelisten er ingen ringere end nigerianske Victor Osimhen. Den 27-årige angrebs-atombombe har i de seneste to sæsoner bombet Galatasaray til to mesterskaber i træk, og lagt oven i hans mesterskab med Napoli betyder det, at Osimhen har vundet hele tre ligatitler på blot fire år.

Ifølge transferjournalisten Graeme Bailey fra TEAMtalk har Osimhens vilde målform i Tyrkiet overbevist Europas absolut største klubber om, at han er manden, der kan transformere ethvert angreb på allerhøjeste niveau.

Galatasaray nægter i udgangspunktet at lade ham gå frivilligt, men mellemmænd er allerede i fuld gang med at teste markedet. Den tyrkiske klub forlanger 100 millioner euro, svarende til 750 millioner danske kroner, for at trykke på salgsknappen.

Slår Real Madrid og Barcelona på grund af Xabi Alonso

Osimhen jagtes i øjeblikket intenst af de to spanske giganter, Real Madrid og Barcelona. Traditionelt set ville Chelsea være fuldstændig chanceløse i den duel – især fordi klubben overhovedet ikke kan tilbyde Champions League-fodbold efter sommerferien.

Men ankomsten af Xabi Alonso har ændret alt.

Ifølge TEAMtalk har Alonsos enorme status, taktiske vision og langsigtede ambitioner gjort Chelsea-projektet så attraktivt, at folkene omkring Osimhen nu ser Stamford Bridge som den mest realistiske og spændende destination for angriberens næste skridt.

Bombe: Mourinho klar med første signing i Real Madrid

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce