
Southampton ser ud til at få fingrene i endnu en signing i løbet af januarvinduet.
Således kan Football Insider berette, at man har indløst frikøbsklausulen på Braga-angriberen Vitinha.
Den står angiveligt i 222 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Arsenal kan afgive sent bud på PL-profil
22-årige Vitinha har fået sit gennembrud i den bedste portugisiske række i denne sæson, og Southampton har haft som sit primære mål inden tirsdagens deadline.
Nathan Jones' mandskab er på udkig efter flere offensive forstærkninger i et forsøg på at undgå nedrykning fra Premier League.
Vitinha skiftede til Braga tilbage i 2017, hvor han siden tilbragte tre års tid på akademiet.
LÆS OGSÅ: Chelsea på vej mod rekordhandel
I 2020 skrev han under på sin første professionelle kontrakt hos den portugisiske storklub.
Siden han blev en fast del af førsteholdet i 2021 har han scoret 14 mål i 42 kampe.
Desuden kan han også fremvise vilde tal fra Bragas Europa League-kampagne i indeværende sæson, hvor han har nettet fire gange og kreeret et enkelt oplæg i fem kampe.
I forvejen har Southampton hentet tre spillere i form af Carlos Alcaraz, Mislav Orsic og James Bree.
Desuden er både Jan Bednarek og Dan N'Lundulu tilbagekaldt fra lejeaftaler med henholdsvis Aston Villa og Cheltenham.
LÆS OGSÅ: Alle 16 signings under Todd Boehly
LÆS OGSÅ: De 3 bedste signings i januar