
Mohamed Daramy i kæmpe chokskifte til Superligaen?
Få rygter, transfers og breaking news direkte i dit Google-feed.
👉 Klik her og følg PLBOLD på Google nu
Mohamed Daramy har fået en klar opfordring efter sin flotte præstation mod Portugal.
Den tidligere FC København-stjerne leverede en stærk indsats, da Danmark lørdag aften besejrede Portugal med hele 4-1 på udebane. Og efter kampen var TV 2-eksperten Morten Bruun ikke i tvivl om, hvad der bør ske med den danske kantspiller.
Han skal væk fra Frankrigs næstbedste række.
Daramy er åben for FC København
Allerede i januar kunne Tipsbladet fortælle, at Mohamed Daramy ønskede at forlade Stade Reims og havde et ønske om at vende tilbage til FC København.
Efter to skadesplagede år i den franske klub, der samtidig rykkede ned fra Ligue 1 til Ligue 2, var danskeren klar til nye udfordringer.
FC København undersøgte også muligheden. Daværende sportsdirektør Sune Smith-Nielsen fortalte til Bold, at klubben havde rakt ud til Stade Reims, men en lejeaftale blev aldrig aktuel, da franskmændene ikke ønskede at udleje kantspilleren.
Selv holder Daramy dog stadig døren åben for et comeback i Parken.
– Jeg snakkede ikke selv personligt med dem dengang, og jeg ved ikke lige, hvor meget mine agenter gjorde. Men det er klart, at jeg vil altid være åben for FCK, og det håber jeg, at de ved, siger han til Tipsbladet.
Morten Bruun med klar opfordring
Den 24-årige offensivspiller har scoret én gang i Ligue 2 i denne sæson, men hans præstationer rummer mere end målene.
Ifølge FotMob er han blandt ligaens offensive profiler, når det gælder vellykkede driblinger, bolderobringer på sidste tredjedel og berøringer i modstanderens felt.
Mod Portugal viste han også sine kvaliteter på den internationale scene. Daramy var tæt på at score et spektakulært mål efter at have afdriblet flere portugisiske spillere.
Det fik Morten Bruun til at komme med en særdeles direkte besked i sin karakterbog:
– Kan du se at komme væk fra den næstbedste franske fodboldrække, Daramy!!!
TV 2-eksperten fremhævede samtidig danskerens flotte udfordringer og disciplinerede defensive indsats.
Spørgsmålet er nu, om Daramys næste skridt bliver væk fra Frankrig, og om FC København igen kan komme på tale.
Skadeschok før Norge-brag: Nu bryder Riemer tavsheden om Joachim Andersen



















