
Glazer-familien vil købe ny fodboldklub
Der menes at være kamp om at få lov til at købe den saudiarabiske fodboldklub Al-Ittihad, og Glazer-familien menes at være i spil.
Sådan lyder meldingen fra den saudiarabiske avis Arriyadiyah ifølge Goal. I alt hævdes det, at tre investorgrupper er med i kampen.
Den første investorgruppe er Glazer-familien sammen med forretningsmanden Wael Jamjoum.
Det er den mest interessante investorgruppe, da den amerikanske familie ejer en stor del af Manchester United.
Siden 2005 har familien ejet den engelske storklub, og det har mødt stor modstand hos klubbens fans.
I løbet af den seneste tid er protesterne mod familien igen blusset op. Derfor vil det også være interessant, hvis familien nu køber en ny fodboldklub.
Al-Ittihad har hentet dygtige spillere i Europa
Al-Ittihad har i de seneste år hentet en række store spillere til klubben. Det drejer sig blandt andre om Georginio Wijnaldum og Youssef En-Nesyri.
Aktuelt er klubben nummer fire i tabellen med 24 point efter 11 runder. Rækken toppen af Al-Hilal, mens Al-Qadsiah er nummer to. Tredjepladsen indtages af Al-Nassr, som råder over Cristiano Ronaldo.
Klubben trænes af den 38-årige tysker Jens Wissing. Han blev ansat forud for denne sæson.

















