Tragedie i fodboldverdenen: 21-årig spiller kollapser og dør på banen under debut - blot 24 timer efter klubskifte
Få rygter, transfers og breaking news direkte i dit Google-feed.
👉 Klik her og følg PLBOLD på Google nu
En tragisk hændelse har ramt russisk fodbold. Den blot 21-årige Stepan Chernov er død, efter at han kollapsede under sin debutkamp for den russiske futsalklub LFK Baltika Yekaterinburg.
Det særligt tragiske er, at den unge spiller først havde sluttet sig til klubben dagen inden kampen.
Opgøret mod Akadem blev dermed Chernovs første optræden i den nye klub. Han nåede at spille omkring 25 minutter i første halvleg, inden han blev udskiftet.
Men i anden halvleg gik det pludselig galt.
Ifølge de lokale meldinger faldt Chernov om på banen, efter at hans ben pludselig gav efter. Der blev straks gjort forsøg på at genoplive den unge spiller, men hans liv stod ikke til at redde.
Han blev kort efter erklæret død.
Det første chok: Pochettino klar til at droppe United-stjerne til 700 millioner
I dyb sorg efter dødsfaldet
LFK Baltika Yekaterinburg har efterfølgende bekræftet den tragiske besked i en følelsesladet udtalelse.
Klubben beskriver Chernov som både en dygtig spiller og en god ven, der vil blive savnet langt ud over fodboldbanen.
– Det er med stor smerte, at vi deler denne nyhed.
– I går mistede vi under en kamp en af vores spillere og en fantastisk ven – Stepan Chernov. Vi kan stadig ikke forstå, hvad der er sket.
Klubben fortæller videre, at minderne om hans smil, glæde og personlighed altid vil være en del af fællesskabet.
Samtidig sender klubben sine dybeste kondolencer til familien, de nærmeste og alle andre, der kendte den unge fodboldspiller.
Venner mindes 21-årige Stepan Chernov
Også blandt Chernovs venner og tidligere kolleger har dødsfaldet vakt stor sorg.
En nær ven har over for lokale medier beskrevet ham som et menneske med et usædvanligt lyst sind og en stor kærlighed til fodbold.
– Stepa var en meget hjælpsom, munter og venlig fyr. Han var altid klar til at hjælpe sine nærmeste og venner.
– Han havde en virkelig lys sjæl og en dyb kærlighed til fodbold, fortæller vennen.
En tidligere kollega har ligeledes mindet Chernov som en ærlig, ordentlig og arbejdsom ung mand, der var meget aktiv inden for sport.
Familien får brug for hjælp efter tragedien
Midt i sorgen er der også blevet iværksat en indsamling til støtte for Chernovs familie.
Ifølge en tidligere kollega blev den 21-årige opdraget af sin bedstemor og storesøster, efter at han mistede sine forældre.
Venner og tidligere kolleger er derfor gået sammen om at samle økonomisk hjælp til familien.
– Mine kolleger og jeg er i øjeblikket i gang med at samle økonomisk støtte til hans familie, fortæller den tidligere kollega.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Også LFK Baltika Yekaterinburg har opfordret folk til at bidrage til indsamlingen.
Den unge Stepan Chernov nåede kun at repræsentere sin nye klub i én kamp.
Nu står holdkammerater, venner og familie tilbage med sorgen over et liv, der sluttede alt for tidligt.
BOMBE: Frederik Birk kædes sammen med nyt topjob


















