Annonce
Annonce

Rio Ngumoha i kæmpe chokskifte til mesterklub?

09.11.2026 Kl. 08:35

Bayern München har ikke opgivet jagten på Liverpools stortalent Rio Ngumoha, som efter sigende forbereder et nyt forsøg på at hente den 18-årige englænder.

Dermed kan The Reds risikere at miste et af klubbens mest spændende talenter til de tyske mestre, selvom en transfer virker meget usandsynlig.

Det erfarne Bayern-medie Christian Falk skriver, at Bundesliga-klubben fortsat har Rio Ngumoha højt på ønskelisten og allerede har kontakt til spillerens lejr.

Bayern forsøgte også at hente kantspilleren i sommer, men måtte dengang opgive forsøget og i stedet rette blikket mod Ismael Saibari, som de endte med at slå kløerne i.

Premier League-fyring: Thomas Frank i spil til jobbet

Interessen er ikke svær at forstå. Ngumoha har allerede markeret sig med sine offensive kvaliteter, hvor statistikkerne understreger hans evne til at udfordre modstanderne.

Ifølge WhoScored har englænderen gennemført 18 succesfulde driblinger i sæsonen. Det er flere end både Manchester United og Arsenal som hold, der står noteret for henholdsvis 17 og 16.

Han har dermed allerede vist et individuelt niveau, som vækker opsigt blandt Europas største klubber.

Liverpool risikerer at miste sin guldfugl

Bayern holder også øje med norske Antonio Nusa fra RB Leipzig, men ifølge Christian Falk betragtes han som en alternativ mulighed.

Liverpool ønsker omvendt at sikre Ngumohas fremtid med en kontraktforlængelse. Hans nuværende aftale løber frem til sommeren 2028. Der har tidligere været meldinger om, at det Chelsea-udklækkede talent ser The Reds som en stor fodboldklub, hvor han kan tage de næste mange skridt i sin spirende fodboldkarriere.

Et skifte vil derfor kræve en betydelig indsats fra Bayern, men interessen er endnu et tegn på, at Liverpool har fået fingrene i et talent med et stort internationalt potentiale.

Andetsteds er det kommet frem, hvem der kan blive den næste cheftræner i Sønderjyske. Læs mere.

Iraola svinger øksen: To Liverpool-stjerner er færdige

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce