
Trænerstolen brænder i Superligaen: Her er oddsene på den næste fyring
Fredag fik Fatah Abdirahman sparket som cheftræner i Sønderjyske efter en skuffende sæsonstart, der har efterladt klubben på sidstepladsen i 3F Superligaen.
Fyringen er endnu et eksempel på, hvor hurtigt det kan gå i trænerbranchen. Men hvem bliver den næste, der må forlade sin post?
Det spørgsmål har vi stillet ChatGPT, som har fået til opgave at sammensætte et hypotetisk oddsmarked på den næste Superliga-trænerfyring.
Med udgangspunkt i klubbernes resultater, trænernes situation, deres tid i jobbet og den aktuelle debat om trænernes fremtid har den kunstige intelligens udarbejdet en liste over de 11 tilbageværende cheftrænere i Superligaen.
Der er især tre navne, der skiller sig ud i det fiktive oddsmarked. Og ét af dem er blevet placeret som klar favorit.
Rasmus Bertelsen – Randers FC: 2,75
Mikkel Jespersen – Lyngby BK: 4,00
Morten Dahm Kjærgaard – Silkeborg IF: 5,50
Jakob Poulsen – AGF: 7,00
Nickolai Lund – Viborg FF: 12,00
Jens Olsen – FC Nordsjælland: 15,00
Niki Zimling – AC Horsens: 17,00
Thomas Nørgaard – Brøndby IF: 20,00
Thomas Thomasberg – OB: 25,00
Bo Svensson – FC København: 35,00
Mike Tullberg – FC Midtjylland: 40,00
Grundlaget er:
- Stillingen efter 13 spillerunder.
- De seneste seks kampresultater.
- Trænernes anciennitet.
- Hvor nyligt klubberne har skiftet træner.
- Den aktuelle medieomtale og signaler fra klubberne.
Sønderjyske ligger sidst med 8 point, mens Randers og Lyngby begge har 11 point.
1. Rasmus Bertelsen – 2,75
Har siddet længe i Randers, og klubben har kun 11 point efter 13 kampe. Seks seneste kampe har givet blot ét point. Det gør ham til det oplagte bud på den næste fyring ifølge modellen.
2. Mikkel Jespersen – 4,00
Lyngby ligger i bunden med 11 point og tabte fredag bundgyseren til de direkte konkurrenter fra Silkeborg IF.
3. Morten Dahm Kjærgaard – 5,50
Silkeborg har kun 15 point og tre sejre efter 13 kampe. Det sportslige pres er derfor en relevant faktor. Fik dog oprejsning med en sejr over nedrykningsrivalerne fra Lyngby fredag.
4. Jakob Poulsen – 7,00
AGF har blot to sejre efter 13 runder. Der er dog ikke samme konkrete fyringsomtale som omkring bundklubberne. Det skyldes naturligvis, at han i sin første AGF-sæson leverede et mesterskab til klubben.
Hvor kan du se FCK-Brøndby? Her vises derbyet i dag


















