
Rooney ikke i tvivl: Han får sparket i Manchester United
Wayne Rooney mener, at Michael Carrick bør ændre på Manchester United-startopstillingen og sende Amad Diallo på bænken.
I stedet skal den unge Shea Lacey have en større rolle efter sin flotte indsats mod AS Roma i Champions League.
United-legenden roser især teenagerens afgørende aktion i 3-2-sejren over italienerne, hvor Lacey leverede en fremragende assist.
– Det er en fantastisk førsteberøring og en vidunderlig aflevering. Han har noget særligt i de små detaljer, sagde Rooney på Amazon Prime.
Rooney er samtidig langt fra overbevist om Amads bidrag til Uniteds offensiv.
– Amad gør nogle rigtig gode ting, men det handler om slutproduktet. Det er dét, der løfter dig til næste niveau, lød det fra den tidligere angriber.
Han mener derfor, at Lacey fortjener flere muligheder, efter at teenageren har vist lovende takter i sine indhop. Den chance kan passende komme i weekenden, når De Røde Djævle skal i aktion mod Aston Villa.
Efter Raphinha: Tre stjerner skriver under med Barcelona
Flere United-profiler står for skud
Rooney er dog ikke den eneste tidligere United-profil, der har rettet kritik mod klubbens spillere.
Ashley Young mener således, at Lisandro Martínez bør sælges efter argentinerens offentlige kritik af klubbens ledelse.
– Hvis jeg var manager eller ejer, ville jeg sige: Få ham væk. Han bidrager ikke med noget til klubben, præsterer ikke, og hans hoved er ikke længere med i klubben, siger Young ifølge United Zone.
Martínez har siden undskyldt over for Michael Carrick og ledelsen.
United fik tirsdag brudt sin sejrløse stime med comebacket mod Roma, men Carrick har fortsat masser af arbejde foran sig. I skrivende stund meldes englænderen fredet, men det kan hurtigt ændre sig.
Andetsteds er det kommet frem, at Erik ten Hag sender brutal stikpille til Manchester United. Læs mere.
Trist nyt for Danmark efter sort aften i Conference League
















