
Trent Alexander-Arnold til Arsenal? Nu får han klar besked
En retur til Premier League kan blive løsningen for Trent Alexander-Arnold, der har haft svært ved at finde fodfæste i Real Madrid.
Nu får den engelske højreback en klar melding fra den tidligere Arsenal-profil William Gallas, som ikke tror, at opholdet i Spanien kommer til at vare længe.
Den tidligere forsvarsspiller mener, at scouseren bør søge nye græsgange efter en periode med begrænset spilletid i den spanske storklub.
– Jeg tror, Trent Alexander-Arnold forlader klubben nu, fordi han ikke har spillet mange kampe i Real Madrid, siger Gallas til SeatPick.
Englænderen skiftede fra Liverpool til Real Madrid i 2025, men har endnu ikke formået at spille sig ind som fast mand. I skrivende stund er han havnet som tredjevalget under José Mourinhos ledelse. Derfor kan et klubskifte allerede være på tegnebrættet.
Arsenal nævnes som mulig destination
Gallas peger blandt andet på Arsenal, Chelsea og Manchester United som mulige destinationer for den 27-årige englænder.
– Han har brug for en klub, hvor han får mulighed for at spille mere på omstillingerne og spille, som han gjorde i Liverpool, lyder det fra franskmanden.
Scorede to gange i Champions League – nu vil Manchester United købe ham
Premier League-retur kan redde karrieren
En tilbagevenden til England kan være et oplagt karrieretræk for Alexander-Arnold. Han kender ligaen indgående efter mange succesfulde år på Anfield, hvor hans offensive kvaliteter og præcise afleveringer gjorde ham til en af verdens mest markante backs.
Samtidig kan regelmæssig spilletid blive afgørende for hans muligheder på det engelske landshold under Thomas Tuchel.
Ifølge TEAMtalk forlanger Real Madrid omkring 440 millioner kroner for englænderen. Det kan dog blive en væsentlig hindring for interesserede klubber.
Et skifte til Arsenal vil samtidig være opsigtsvækkende, da han i så fald skal repræsentere en af Liverpools største rivaler. Der er dog intet konkret på bordet i øjeblikket.
Andetsteds er det kommet frem, at Erik ten Hag sender brutal stikpille til Manchester United. Læs mere.
Trist nyt for Danmark efter sort aften i Conference League


















