Annonce
Annonce

Ny Liverpool-melding om Xabi Alonso vækker opsigt

16.10.2026 Kl. 11:43

Steven Gerrard ønskede Xabi Alonso som afløser for Jürgen Klopp i Liverpool – og ikke Arne Slot.

Det afslører klublegenden fra The Reds i en ny melding, hvor han sætter ord på, hvem han helst havde set overtage trænersædet på Anfield.

I podcasten The Overlap Daily fortæller Gerrard, at spanieren var hans foretrukne kandidat, da Liverpool skulle finde en ny manager i 2024.

– Jeg ville have ham til Liverpool. På det tidspunkt var det ham eller Slot, var det ikke?, siger Gerrard.

Merseyside-klubben endte som bekendt med at ansætte hollænderen, der fik en fremragende start ved at føre klubben til Premier League-titlen i sin første sæson.

Det anerkender Gerrard også, selvom han personligt havde foretrukket en anden løsning.

– Han gjorde det fantastisk ved at vinde ligaen i sit første år, men jeg ville have Xabi, lyder det fra Liverpool-ikonet.

Mohamed Salah skriver sig ind i historiebøgerne med sjælden rekord

Xabi Alonso står nu i spidsen for Chelsea

Den spanske cheftræner var stærkt rygtet til Liverpool i 2024, men valgte at blive i Bayer Leverkusen, hvor han havde skabt et historisk mandskab. Spanieren førte klubben til et ubesejret tysk mesterskab og triumf i DFB-Pokalen samt en plads i Europa League-finalen.

Herefter røg han videre til Real Madrid, hvor han blev afskediget efter kort tid i den dramatisk anlagte storklub.

Siden er Xabi Alonso blevet cheftræner i klubben fra det vestlige London, hvor forventningerne er store. Gerrard tror dog ikke nødvendigvis, at The Blues allerede i denne sæson kan gå hele vejen og vinde Premier League.

– Jeg tror, det måske er lidt for tidligt i år, siger Gerrard om Chelseas mesterskabschancer.

Liverpool har i mellemtiden ansat Andoni Iraola som ny boss. Baskeren var en stor succes i Bournemouth, men nu er tiden inde til at bevise, at hans kvaliteter rækker til at stå i spidsen for en engelsk storklub.

Andetsteds er det kommet frem, at Manchester United har truffet den store beslutning om Lisandro Martínez.

Stor nyhed: Ny stjerne skriver under med FC Midtjylland

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce