Pioneren: Han ændrede fodboldens udvikling for altid

Englænderne ville ikke coaches

En af de fodboldhistoriens vigtigste personligheder blev født på denne dag i 1882.

James (Jimmy) Hogan havde en stille aktiv karriere som professionel i bl.a. Burnley og Bolton Wanderers, men det blev som coach at han satte sit navn i fodboldens annaler med flammeskrift.

I tiden frem til ca. 1930 levede engelsk fodbold i en slags vakuum. Alle engelske ligahold – inklusive landsholdet – spillede efter præcis samme taktiske recept: Systemet med to backs, to fløjhalfbacks (der kan sammenlignes med nutidens wingbacks) og en centerhalf der lå placeret centralt mellem forsvar og angreb.

De fem angribere havde en klar rollefordeling; De to innerwings skulle facilitere opspillet, de to wings skulle ligge helt ude på sidelinjerne og udfordre så snart de blev sat i spil, og centerforwarden tog slagsmålene i boksen og prøvede at komme på skudhold.

For englænderne var denne taktiske formation den uomtvisteligt, uimodsigeligt og endegyldigt korrekte. Den var intet mindre end facitlisten. Derfor behøvede man ikke egentlige coaches i klubberne. Taktikken var jo altid den samme. Det var nok med en forretningsfører (manager) der varetog køb og salg og dikterede opstillingen på kampdagene, mens en fysisk træner bragte spillerne i form.

På den måde, og med dén selvfede selvforståelse MÅTTE engelsk fodbold naturligvis stagnere og gå i regression. Fodbolden udviklede sig jo andetsteds. Ikke mindst i kraft af de innovative britiske trænere, der ganske enkelt måtte søge udenlands for at få lov til at inspirere, nytænke og lære fra sig. De satte deres umiskendelige præg på fodboldens progression i Sydamerika og på det europæiske kontinent. Af dem er Jimmy Hogan den største og mest betydningsfulde.

Udvikling frem for stagnation

Jimmy havde en grundlæggende ide om, at ethvert taktisk system skulle udvikles for ikke at blive udmanøvreret. Den fundamentale base for hans vision var, at aktørerne ikke måtte bindes for stramt i en for snævert defineret rolle. Bevægelse og boldomgang var mantraet. Hele holdet skulle fungere som en levende og dynamisk organisme med vægten lagt på kreative løbemønstre og fleksibilitet.

Hogan startede i 1910’erne med at sætte et stærkt fingeraftryk på hollandsk fodbold. Nederlænderne kom i en rivende udvikling og konkurrerede snart med Danmark om at være kontinentets stærkeste fodboldnation. Det er ikke tilfældigt, at Holland senere blev arnestedet for det vidunderligt opfindsomme totalfodbold. Der går en linje fra 70’ernes Oranje tilbage til Jimmy Hogans ideologiske fundament.

Wunder-team og Magiske Magyarer

Derefter coachede Jimmy i Østrig, Ungarn, Tyskland og Schweiz. Alle steder blev hans ideer taget imod med begejstring og iver. Østrigerne gennemgik en sand metamorfose og producerede noget af det smukkeste og mest kreative fodbold, planeten har bevidnet. Hogan grundlagde, sammen med Hugo Meisl, det østrigske Wunderteam.

I Ungarn blev hans indflydelse måske endnu mere markant. Det ungarske landshold fik et markant internationalt gennembrud i 1930’erne, og Gustav Sebes, der senere coachede de mageløse magyarer i 1950’erne, fik sin inspiration og lærdom fra Hogan. Med en periode som træner i Dresden revolutionerede Hogan ligeledes udviklingen i tysk fodbold.

I 1924 førte Jimmy det schweiziske landshold til OL-finalen i Paris, og i 1936 gentog han kunststykket med Østrig. Dog først efter et af de mest mærkværdige og kontroversielle slutrundeopgør i fodboldens lange historie.

Østrigsk skandale

De æstetisk vidunderligt smukt spillende østrigere stod i kvartfinalen over for massivt undertippede Peru, og tog hurtigt taktstokken med en 2-0-føring. Men så gik der knas i maskineriet. Sydamerikanerne overvældede østrigernes polerede spil med en voldsom ”gung ho” offensiv. Peru reducerede og udlignede, og bragte kampen i forlænget spilletid. De chokerede storfavoritter blev løbet over ende.

I forlængningen scorede peruvianerne ikke færre end 5 mål, men dommeren annullerede på meget kontroversiel vis, de tre. Ikke desto mindre sejrede Peru med 4-2, hvorefter euforiske sydamerikanske tilskuere invaderede banen. I denne proces skal flere af de østrigske spillere være blevet overfaldet, og der var historier om en tilhænger der truede med en pistol. Nu var det jo nazisternes OL, og en østrigsk protest over det kaotiske forløb blev taget til følge. Der blev dekreteret omkamp, men det peruvianske hold valgte rasende at forlade Berlin.

Fik aldrig anerkendelse hjemme

Umiddelbart efter OL-turneringen blev der endelig en åbning til Jimmy hjemme i England. Efter at have præget europæisk fodbold i to et halvt årti, og vadet i succes og anerkendelse på hele kontinentet, var der mange der opfattede Hogan som en ”forræder” over for England. Men Jimmy fik tilbud om at blive manager i Aston Villa. På Villa Park blev han engelsk fodbolds første ”track suit manager”, for det var coachingen og det taktiske der kernen i Hogans metier, mere end transfers og økonomi.

Villa var i en desperat situation. Den gamle hæderkronede Birminghamklub var rykket ned i 2. division, og der var ikke råd til at hente forstærkninger. Man havde, med andre ord, brug for en spiludvikler med en magisk taktisk tryllestav. Og Jimmys magi svigtede ikke. Han førte et egenudviklet Villa-mandskab op i 1. division med en formfuldendt offensiv tilgang, og fremtiden tegnede sig lyst på Villa Park.

Desværre ramte 2. verdenskrig netop da, og elitefodbolden blev suspenderet.

Efter krigen coachede Jimmy i Celtic og gjorde atter et uudsletteligt indtryk. Derefter blev han coach og talentudvikler i Aston Villa, der vandt FA Cuppen i 1957. To år senere gik geniet på pension som 77-årig. Han gik bort som 91-årig i 1974 og efterlod sig en arv og et eftermæle i fodboldens historie som en ideologisk gigant.

Desværre fik Jimmy aldrig fuld anerkendelse i sit eget hjemland. Der var endda folk, der opfattede ham som en forræder mod “det engelske spil”. Et sørgeligt eftermæle i et land, der ellers gør en dyd ud af at ære deres fodboldhelte.

Læs også om Hogans “elev”, Arthur Rowe: Han gjorde op med kick and rush – og ændrede engelsk fodbold