Den fødte centerforward

Engelsk fodbold har haft mange sublime centerforwards der har brilleret og excelleret med overlegent hovedspil. Blandt dem hører Tommy Lawton til blandt de absolut ypperste. Folk, der så Tommy live, fortalte med begejstring og ærefrygt om angriberens springkraft, timing og evne til ligesom at blive hængende i luften – ”hang-time” hedder det vist på engelsk. Han headede lige så hårdt til bolden som de fleste var i stand til at sparke.

Lawton var dog ikke kun tankcenterforward i den traditionelle britiske forstand. Han skød brandhårdt og omtrent lige godt med begge ben, og han havde et fremragende overblik og veludviklet taktisk tæft. Lawtons forbandelse og ulykke var imidlertid, at han måtte holde seks års pause fra officiel ligafodbold på grund af 2. Verdenskrig. Det var hans bedste og mest produktive år der dermed blev spildt. Ellers havde han muligvis været Englands bedste forward gennem tiderne.

Problematisk opvækst

Tommy blev født på denne dag i 1919. Barndommen og opvæksten i Lancashire var problematisk. Hjemmet var fattigt og faren skred da lille Thomas var 1½ år gammel. Moren flyttede ind hos sine forældre i Bolton og forsøgte at forsørge sønnen med et arbejde på et industrielt væveri. Så snart Tommy kunne gå og løbe stod det imidlertid klart, at han besad et helt usædvanligt fodboldtalent.

Som 14-årig spillede han seniorfodbold i en lille amatørklub, Hayes Athletic, og scorede knapt 600 mål på tre sæsoner. Den nærmest overjordiske og absurde målkonto gjorde naturligvis flere professionelle klubber sultne efter at få knægten ind i folden. Dengang var det imidlertid forbudt at skrive kontrakter med unge talenter under 17. Moren og bedstefaren vidste, at de var værger for en potentiel guldklump, og afviste på Tommys vegne flere tilbud om ansættelser som bydreng og chokoladesælger mm., som kunne supplere en tilknytning til bejlerne. Men da Burnley FC tilbød at hyre bedstefaren som altmuligmand slog familien til.

Tommy debuterede som 16-årig amatørspiller for Burnley i 2. division i 1936 og skrev kontrakt med The Clarets da han fyldte 17. Han fejrede sin status som professionel til 7£ om ugen ved at score hattrick mod Tottenham få dage efter sin fødselsdag. Familien forsøgte at vride 500£ i sign-on-fee ud af klubben, men fodboldforbundet blandede sig og forhindrede den transaktion, under henvisning til reglerne om lønloft.

Afløste Dixie Dean

Tommy fik vist sit talent i tilstrækkelig grad til at opnå en transfer med Everton i 1937. På Goodison Park afløste han forbilledet og klubikonet Dixie Dean. Lawton tog the Toffees med storm og blev topscorer to år i træk, i 1938 og 39, med henholdsvis 28 og 34 kasser. Everton blev engelske mestre og supertalentet debuterede (med en scoring) på det engelske landshold mod Wales i oktober 1938, kun lige fyldt 19. Det høje, mørke og karismatiske fodboldidol var nu nationens helt store forwardprofil. Så kom krigen og Lawton måtte skifte fra Evertons kit til kongens kakiklæder. Englands kongerække: 16 legendariske angribere – og én står over dem alle

I seks lange år måtte Tommy nøjes med at spille træningskampe. Ved siden af værnepligten som fysisk træner i hæren var han fast inventar i de såkaldte ”War Time” landskampe, og scorede 24 mål i 23 af disse uofficielle opgør for England. Men de bedste år af Lawtons fodbold-liv gik tabt.

Ville til Arsenal

Da ligaen endelig kom i gang igen, ønskede Tommy en transfer til 1930’ernes helt store sportslige lokomotiv i engelsk fodbold, Arsenal. Men det blev Chelsea der fik angriberen på kontrakt med en overgangssum på 14000£. Lawton spillede en fremragende sæson 1946-47 på Stamford Bridge og nettede 26 gange. Men han kom på kant med Chelseas manager og pressede på for et klubskifte.

Highbury var atter ønskedestinationen, men Chelsea nægtede at sælge til de lokale konkurrenter, og da 3. divisionsklubben Notts County kom med et overraskende lukrativt økonomisk bud, røg den engelske landsholdscenterforward til den tredjebedste række. Tiden på Meadow Lane fra 1947 til 52 blev imidlertid dybt problematisk.

Første 3. divisionsspiller på landsholdet

Pladsen på landsholdet holdt Lawton i et års tid. Dermed blev han Three Lions’ første 3. divisions markspiller i historien. Men han kom ikke ret godt overens med landsholdstræneren Walter Winterbottom, og i efteråret 1948 spillede engelsk fodbolds ukronede hovedspils-konge for sidste gang på A-landsholdet. Det var mod Danmark i Københavns Idrætspark, i en venskabskamp der sluttede 0-0. Lawtons samlede statistik lød på formidable 22 scoringer i 23 landskampe.

I forbindelse med chokskiftet til Notts County havde man stillet Lawton et godt job efter den aktive karriere i udsigt, men det viste sig at være et tomt luftkastel. Til gengæld stjal klubbens direktør Tommys hustru, Rosaleen, og det betød at ægteparret blev skilt efter 10 års ægteskab, og den forsmåede Lawton vendte ryggen til deres fælles datter.

Affæren forsurede naturligvis forholdet til Nottinghamklubben, hvor Lawton efterhånden fik et skidt forhold til medspillerne, der ikke var dygtige nok til at servicere hans suveræne hovedspil, og det kneb generelt med at indfri de høje sportslige forventninger. I 1950 blev han dog divisionstopscorer med 31 fuldtræffere, hvilket var med til at sikre Notts County oprykning. Men ellers var Lawtons epoke på Meadow Lane præget af hyppige managerskift, interne intriger og op- og nedture i privatsfæren. Efter den dramatiske skilsmisse fandt Tommy en ny kærlighed, men heller ikke det ægteskab holdt.

Fik drømmekontrakten kort før tæppefald

Efter to halvsløje sæsoner 1950-52 blev Lawton spillende manager i Brentford, hvor han relativt hurtigt kom på kant med The Bees’ spillertrup. Klubøkonomien var dårlig og Lawton forsøgte sig med at skrive kontrakter med rutinerede spillere som han havde kendskab til fra tidligere i karrieren. Det var ikke nogen god strategi og resultaterne var dårlige. En presset Tommy Lawton tog sin afsked i efteråret 1953.

Ex-landsholdsstjernen var efterhånden blevet 34 og karrieren nærmede sig ubønhørligt sin ende. Det var derfor en gedigen overraskelse, at Arsenals manager Tom Whittaker skrev kontrakt med den aldrende luftkonge. Lawtons drøm om at spille for The Gunners gik endelig i opfyldelse. Han gjorde sig umage for at komme i form og være et ideelt forbillede for sine nye, yngre holdkammerater.

Men tiden er en hård herre, og Tommy var plaget af slitage og skader. Han var endnu i stand til at vise glimt af sin tidligere klasse, hvilket publikum på Highbury satte tydelig pris på. Det blev til 15 mål i 38 optrædener for Arsenal, inden kontrakten udløb i 1955.

Alkoholen tog over

Tiden derefter blev meget vanskelig. Lawton forsøgte sig som manager i Notts County og Kettering Town uden succes. Derefter blev det stadigt sværere at undvære rampelyset. Tommy havde ingen uddannelse at falde tilbage på, og han måtte melde sig i arbejdsløshedskøen. Den ydmygelse var tung at bære, og alkoholen blev en kun alt for let vej til at undslippe realiteterne.

Tommy forsøgte sig som pubvært, forsikringssælger og han åbnede en sportsforretning, men uheldet fulgte ham overalt. Konjunkturerne ramte ubønhørligt med konkurser og medfølgende gæld. Et job som coach i Notts County gik heller ikke. Lawton var for stolt og egenrådig, og han blev fyret af de stribede Magpies’ stærke manager i en lang årrække, Jimmy Sirrell. To gange blev den tidligere så forgudede målscorer dømt for checkfalsknerier, og han sad efterhånden i en håbløs social og økonomisk situation, hvor han måtte bønfalde og tigge bekendte om lån.

Medierne fik nys om Lawtons hårde skæbne og omskiftelige tilværelse, og velmenende personer i fodboldmiljøet forsøgte at hjælpe. Tommy fik i 80’erne fast arbejde som klummeskribent på en avis i Nottingham.

I november 1996 gik Thomas Lawton bort, 77 år gammel. Han donerede sin aske til det engelske Fodboldmuseum i Manchester, hvor urnen opbevares.

Angriberen slog til: Tre års måltørke forbi for Premier League-flop