
James Bogere leverer historisk bedrift
18-årige James Bogere har været en kæmpe succeshistorie i løbet af det seneste lille års tid, og angriberen fortsætter sin fremstorm.
I begyndelsen af året skiftede han til AGF fra klubbens akademi i Uganda. Og der gik ikke længe, inden han fik vist sig frem på klubbens førstehold.
Manchester City har udsigt til at få den største straf nogensinde i engelsk historie
I mesterskabsspillet endte han også med at spille en afgørende rolle, da Aarhus-klubben sikrede sig det danske mesterskab efter 40 års venten.
Indtil videre i denne sæson har han været at regne som førstevalg i forreste geled hos Jakob Poulsens tropper. Han har scoret tre gange i 14 kampe.
Første mål på landsholdet
Samtidig har han også fået chancen på A-landsholdet i Uganda. Fredag var han på banen til sin fjerde optræden for sit land.
I træningskampen mod DR Congo lykkedes det ham samtidig at få scoret for første gang. Efter syv minutter fik han netmaskerne til at blafre. Dermed fik han scoret sit første mål nogensinde på landsholdet. Uganda endte med at vinde kampen 2-0.
På mandag venter en ny træningskamp mod DR Congo, og derefter vender James Bogere hjem til Danmark, hvor han skal forsøge at hjælpe AGF væk fra bunden af Superligaen.
Næste kamp er en direkte bundgyser mod Sønderjyske, inden der også venter en udekamp mod belgiske Gent i Conference League.


















