Da Daniel Agger i sommeren 2014 vendte hjem til Brøndby efter otte år i Liverpool, lignede det en drøm, der gik i opfyldelse.

En af klubbens egne sønner kom hjem som Liverpool-stjerne, landsholdskaptajn og en af dansk fodbolds største profiler.

Men bagefter måtte Agger erkende noget, som han næppe havde forestillet sig, da han skrev under.

Timingen var forkert.

Det har han selv siden sat ord på.

Drømmen, der ikke blev som håbet

Agger forlod Brøndby i 2006 og etablerede sig hurtigt i Liverpool, hvor han tilbragte størstedelen af sin karriere.

Otte år senere gik turen så tilbage til Vestegnen.

Modtagelsen var enorm.

Agger har selv beskrevet, hvordan han elskede hvert sekund af returen, og at måden, han blev taget imod på, var voldsom. Han understregede derfor også, at han ikke fortrød beslutningen om at komme hjem.

Men der var ét problem.

Brøndby var ikke den klub, Agger havde forladt.

Han kunne mærke det allerede efter et halvt år

Brøndby havde været igennem nogle turbulente år.

Klubben havde været tæt på konkurs og havde også kæmpet med resultaterne. Da Agger vendte hjem, var det derfor ikke et etableret tophold, han sluttede sig til.

Det kunne han hurtigt mærke.

Agger har efterfølgende fortalt til det hedengangne TV3 Sport-program Offside, at han allerede i løbet af det første halve år kunne mærke, at det ville blive svært.

Han havde håbet, at han kunne være med til at bringe Brøndby tilbage på rette spor.

Men det krævede mere end én stor profil.

Holdet var ikke specielt sammenspillet, og kvaliteten var ifølge Agger ikke altid tilstrækkelig.

Det var netop dét, han mente, da han senere beskrev timingen som dårlig.

Agger tog også selv ansvar

Det interessante ved historien er, at Agger ikke pegede fingeren mod Brøndby.

Han erkendte nemlig selv, at han havde en del af ansvaret for, at returen ikke blev den succes, han havde håbet på.

Han kunne stadig se sig selv i spejlet og sige, at han havde gjort, hvad han kunne.

Men han måtte erkende, at det måske ikke havde været godt nok.

Det er en bemærkelsesværdig indrømmelse fra en spiller, der kom hjem med så stor en status.

Resultaterne fortæller også deres egen historie

Agger nåede to fulde sæsoner i Brøndby efter hjemkomsten.

I 2014/15 sluttede klubben som nummer tre i Superligaen.

Året efter blev det til en fjerdeplads.

Agger spillede henholdsvis 19 og 24 Superliga-kampe i de to sæsoner og scorede én gang i hver sæson.

Det var altså ikke en katastrofal periode. Men det blev heller ikke den genopbygning af Brøndby, som mange havde forestillet sig, da klubbens store søn vendte hjem. Og kun kort tid efter den anden sæson sluttede Agger sin professionelle karriere. Han var blot 31 år.

Den store kontrafaktiske historie

Det er måske netop derfor, Aggers Brøndby-retur fortsat er så interessant. For hvad var der sket, hvis han var vendt hjem på et andet tidspunkt? Hvis Brøndby allerede havde haft et stærkt hold omkring ham? Hvis klubben havde været længere i sin genopbygning?

Det får vi som bekendt aldrig svar på.

Men Agger selv har siden givet svaret på det spørgsmål, der faktisk kan besvares:

Han fortrød ikke, at han kom hjem.

Han ville bare ønske, at timingen havde været en anden.

Og det gør hans Brøndby-retur til en af de mere fascinerende kontrafaktiske historier i nyere dansk fodbold. For da Agger vendte hjem, troede mange, at historien skulle handle om den store hjemkomst.

I virkeligheden kom den til at handle om, hvor svært det er for én spiller, selv en spiller som Daniel Agger, at ændre en hel klub.

Christian Eriksen har truffet den store beslutning