Peter Schmeichel stod på toppen af verden.

Manchester United havde netop vundet Champions League-finalen mod Bayern München, og få dage senere kunne den danske målmand løfte det engelske mesterskab og FA Cuppen.

Manchester United havde vundet Treble.

Schmeichel havde været en af de vigtigste spillere.

Alligevel var beslutningen allerede taget.

Han skulle væk.

Beslutningen var taget

Schmeichel havde i november 1998 annonceret, at han ville forlade Manchester United efter sæsonen.

Han var efterhånden blevet 35 år og følte sig ganske enkelt nedslidt efter et ekstremt kampprogram.

Især kombinationen af Premier League, europæisk fodbold og det danske landshold havde tæret på ham.

– Jeg var mentalt udmattet, har Schmeichel senere forklaret.

Han ønskede mere tid mellem kampene og mente ikke længere, at han kunne få den nødvendige restitution i England.

Men så kom den sæson, der skulle blive historisk.

United vandt det hele.

Og Schmeichel sluttede sin Manchester United-karriere med Champions League-trofæet i hænderne.

Det kunne næsten ikke være skrevet bedre.

Men mange år senere begyndte han at se anderledes på sin beslutning.

“Jeg kunne være blevet”

I 2020 satte Schmeichel ord på det, han i dag ser som en mulig fejl i beslutningen.

Han mente, at han kunne have fortsat i Manchester United, hvis han havde været villig til at ændre sin tilgang.

Problemet var ifølge Schmeichel blandt andet, at han ville spille hver eneste kamp.

Han var ikke interesseret i at sidde på bænken. Selv i mindre betydningsfulde kampe blev han frustreret, hvis han ikke spillede. Derfor kunne løsningen måske have været en anden.

Schmeichel kunne have talt med Alex Ferguson om at få enkelte kampe fri. Men det gjorde han ikke. Og det kom han senere til at tænke meget over.

Schmeichel ville have gjort noget andet

I Manchester Uniteds egen podcast forklarede Schmeichel, at han set i bakspejlet måske traf en forhastet beslutning.

Han mente, at Ferguson kunne have spurgt ham, om han virkelig var sikker.

Men manageren accepterede beslutningen.

Schmeichel erkendte, at hans egen stolthed spillede en rolle. Hvis han havde accepteret at sidde over i en eller to kampe og dermed fået mulighed for at blive friskere, kunne situationen måske have set anderledes ud.

Og så kom den opsigtsvækkende erkendelse.

Schmeichel sagde, at hvis han kunne gå tilbage og træffe beslutningen igen, ville han sandsynligvis have gjort noget andet.

Han ville have talt med Ferguson.

Han forlod United – men karrieren fortsatte

Schmeichel forlod Manchester United efter otte år og skrev under med Sporting Lissabon.

Han fortsatte siden karrieren i både Aston Villa og Manchester City, inden han stoppede som professionel i 2003.

Det gør historien endnu mere interessant.

For beslutningen om at forlade United kom ikke, fordi Schmeichel var færdig med fodbolden.

Han spillede videre i fire år.

Og han havde altså allerede vist, at han stadig kunne præstere på allerhøjeste niveau.

I 1999 havde han blot følt, at han havde brug for at komme væk.

Den perfekte afslutning blev måske ikke den perfekte afslutning

På tidspunktet for afskeden var Schmeichel ikke i tvivl.

Han havde vundet Champions League.

Han havde vundet Premier League.

Han havde vundet FA Cuppen.

Og han forlod Manchester United som Treble-vinder.

I et interview kort før Champions League-finalen i 1999 sagde han faktisk, at han ikke havde nogen fortrydelse over beslutningen.

Men årene gik.

Og med afstand til beslutningen ændrede hans syn sig.

Det er derfor, Schmeichels afsked med Manchester United stadig er så interessant.

Han forlod klubben på det bedst tænkelige tidspunkt.

Men senere kom han selv frem til, at han måske alligevel havde haft mere at give.

Hvis han havde været mindre stolt og accepteret at spille lidt mindre, kunne historien om Peter Schmeichel og Manchester United have set helt anderledes ud.

Christian Eriksen har truffet den store beslutning