
Brian Riemer vækker opsigt med ny melding om William Osula
William Osulas plads på det danske landshold hænger i en tynd tråd. Nu kommer Brian Riemer med en opdatering på angriberen.
Den 22-årige Newcastle-profil har været ude med en skade siden Premier League-premieren mod Liverpool.
Ifølge flere britiske medier kan han først være tilbage omkring midten af oktober. Det tidspunkt kan vise sig at være for sent i forhold til den kommende landsholdsudtagelse.
Landstræner Brian Riemer lægger nemlig ikke skjul på, at Osula har brug for kampminutter, hvis han skal komme i betragtning til truppen.
– Will skal ind og spille, hvis han skal være i betragtning til landsholdet. Det er klart, at timeglasset er ved at løbe ud, siger Riemer til Ekstra Bladet.
Riemer fortæller samtidig, at han løbende er i kontakt med Newcastle-spilleren, som døjer med en skade, der kan være vanskelig at forudsige.
Danmark-truppen udtages tirsdag til de kommende kampe mod Norge, Portugal og Wales.
Læs også: Dario Osorio brutalt vraget i Crystal Palace
Brian Riemer skal træffe markant beslutning
The Magpies møder Leeds mandag aften, og netop den kamp kan derfor blive afgørende for Osulas muligheder.
– Det bliver problematisk for ham, hvis næste kamp også er ude af billedet, fastslår Riemer.
Landstræneren vil først træffe sin endelige beslutning efter mandagens kamp.
Osula har indtil videre optrådt to gange for det danske A-landshold, men skal altså snart tilbage på banen, hvis han vil fastholde sin plads i Riemers planer.
Andetsteds er det kommet frem, at Liverpool kan slå transferrekorden med en vild handel. Læs mere.
Læs også: Jacob Neestrup løber med overskrifterne efter ubesejret stime
















